Jeg er et rodehoved, når det handler om min pc. Jeg prøver virkelig at holde orden… jeg sværger! Men af en eller anden årsag havner tingene i ét sammensurium og gerne på skrivebordet, som kan være ét kaos af ikoner.

Ikke fordi jeg ikke kan finde tingene igen, for det kan jeg skam - når det er ting, jeg selv har haft i fingrene, har jeg noget, der nærmer sig fotografisk hukommelse. Men… det kan jo ikke ligge og flyde på skrivbordet til evig tid og når det gælder arkivering er jeg (også) helt håbløs.

Første dag guruen er tilbage på job efter sin ferie, skal han selvfølgelig se min nye bærbare. Fluks bliver jeg belært om det fornuftige i at tage backup (!!!) og bliver dunket i hovedet med min lemfældige omgang med mine private filer, dokumenter, fotos osv.

Arrrrgh… jeg ved det jo godt. Og mein Gott, om ikke jeg sidder her og laver backup – dobbelt. Det er dog ufatteligt, så fornuftig jeg bliver!

Hvad skal det ikke ende med?

Tags: ,