Skrevet af Mette, tirsdag 22. juni 2010 kl.07:56
Et af livets store spørgsmål :-)
Jeg sidder bag disse vinduer med udsigt til den parkeringsplads, hvor mænd læsser deres koner af eller koner læsser deres mænd af om morgenen.

Og så er det, at én ting undrer mig. Meget.
For selv når det er manden, der skal på job og dermed “konen”, der skal køre bilen videre – er det i 99% af tilfældene manden, der kører!
Hvorfor er det lige sådan..? Anyone..?
Tags: job











Monica skrev den tirsdag 22. juni 2010 kl 08:17 #
fordi mænd forbliver drenge – hvad biler angår – og vi koner går ind for ” du får ret, jeg får fred”. Ihvertfald om morgenen….
Svar
Katrine skrev den tirsdag 22. juni 2010 kl 08:26 #
Tror måske, mænd ikke har tiltro til at kvinden rent faktisk kan køre bilen…
Sidst vi var ude at spise, aftalte vi at jeg nok skulle køre hjem. ALLIGEVEL sætter Per så bag rattet da vi skal hjem…????
Så måske det er en “dårlig vane” vi selv har givet dem? For hvis det nu er nemmere at køre stilen med -du får ret, jeg får fred, jamen så overtager manden jo bare det hele (i hvert fald det med motor)
Så dybest set, er det måske på tide med et oprør…????
Næste gang han sætter sig bag rattet, gør man følgende: Hiver nøglen ud af hans svedige hænder, stikker ham en “sherifstjerne” og mens han så ømmer sig, hiver du ham ud af bilen. Og hvis han stritter imod, placer da manden på bagsædet, og slå børnesikringen til i begge døre…. SÅ KAN HAN LÆRE DET!!!!!!
Svar
Mette
tirsdag 22. juni 2010 kl 10:16
hehe Katrine… nu ærger det mig egentlig lidt at jeg ikke har sådan en “chauffør” jeg kan gi’ en sherifstjerne.
Men du har lidt ret i det med manglen på tiltro. Jeg har af og til eks’en med både til og fra arbejde og han opfører sig stort set som Fru Hyacinth…
Svar
Katrine
tirsdag 22. juni 2010 kl 10:29
Jaaaaamen, så skulle du høre Per, når vi kører de 350 km til Vodskov… Og jeg er bag rattet. Mere end 1 gang, har jeg måtte påpege, at bilen rent faktisk er MIN, at jeg har kørekort og han selv har bedt mig køre….
Desuden blander han sig i alt… Radioen, regulerer vinduesviskere, spejle osv osv… I disse tilfælde ville jeg ønske jeg var single
Eller døv og blind
Svar
Monica skrev den tirsdag 22. juni 2010 kl 09:34 #
ved du hvad… man vælger sine kampe. med omhu… og jeg må skam tit køre hjem fra en aften i byen
) han kører ud, jeg kører hjem… og jeg har ikke ondt i hovedet dagen efter
)
Svar
Mette
tirsdag 22. juni 2010 kl 12:24
Sådan er det vist mange steder… så snart der er alkohol i farvandet er “mors” kørsel helt okay
Svar
fisker & fernández skrev den tirsdag 22. juni 2010 kl 10:16 #
Jeg hader at koere bilen sammen med passagerer (det er lige meget hvem). Derfor snupper jeg passagersaedet naar som helst at jeg kan komme til det. Ogsaa hvis det betyder, at der skal byttes paa et tidspunkt. Paa den anden side elsker jeg at droene rundt alene i min lille dyt.
Jeg kan ikke forklare hvorfor, men jeg tror maaske at jeg har et koerelaerer-traume. Jeg var nemlig enormt daarlig til at koere bil, da jeg begyndte at tage koerekort for mange aar siden…
Svar
Mette
tirsdag 22. juni 2010 kl 12:22
Jeg havde det lidt på samme måde de første år efter jeg havde taget kørekort. Jeg havde ingen problemer hvis bare passageren sad og holdt sin bøtte men at køre med en som kaglede uafbrudt var et mareridt for mig.
“Chaufføren må ikke samtale under kørslen” er det ikke sådan der står i busserne. Sådan et skilt skulle jeg ha’ haft. Dengang!
Svar
Pernille skrev den tirsdag 22. juni 2010 kl 11:00 #
Jeg tror også det bunder i, at vi er tilhængere af “du får ret og jeg får fred”. Men personligt er det også fordi jeg som passager slipper for utidig indblanden fra manden. Når det er mig der kører, kan han godt finde på at fortælle mig hvornår jeg skal skifte gear osv! Dog må jeg sige, at vi i vores familie, nok hører til sjældenhederne. For der er det oftest mig der kører. Manden har nemlig fundet ud af atv han om morgenen kan hygge sig med kaffe, radio og smøger på passagersædet.
Svar
Mette
tirsdag 22. juni 2010 kl 12:27
Det er så igen manglen på tiltro som også Katrine nævner… mærkelig når man tænker på at statistikken viser, at kvinder fakisk er bedre bilister (nu stak jeg vist hånden i en hvepserede
)
Svar
Catarina skrev den tirsdag 22. juni 2010 kl 12:15 #
Fordi det er Ålborg, sådan er det nemlig ikke her hvor jeg arbejder.
Svar
Mette
tirsdag 22. juni 2010 kl 12:28
hehe tror du geografi spiller en rolle også
Svar
Catarina
tirsdag 22. juni 2010 kl 14:27
Klart – jo længere væk fra KBH jo mere holder mændene på deres domæner/teritorier.
Svar
Mette
tirsdag 22. juni 2010 kl 14:47
Så er det måske også derfor at de fleste mænd heroppe ligner neandertalere
Svar
Catarina
tirsdag 22. juni 2010 kl 18:34
Det vil jeg så ikke udtale mig om.
Svar
Jens Larsen skrev den tirsdag 22. juni 2010 kl 15:26 #
Jeg hopper lige ind i den her heksekedel af forsmåede kvinder med manglende sans for realiteter!
De fleste virksomheder tilbyder kun 5 omsorgsdage på 1 år. Med en kvinde bag rattet vil disse jo være brugt indenfor den første måned… Dårlige nerver, piskesmæld og brækkede lemmer!
Gør nu det i gør bedst, se yndige ud, fil neglene, snak i mobil og accepter, at det er ok at være det svage køn på nogle områder… Havde John Ford i sin tid skabt bilen til kvinder, så havde det været uden gear, kobling og alle de underlige knapper en bil er fuld af..
Vi mænd angriber jo heller ikke jeres position som familiernes holdepunkt for Se&Hør, Martha kursus eller toiletrengøring…
Stor hilsen til jer alle
Svar
Mette
tirsdag 22. juni 2010 kl 15:40
Hvad var det lige jeg sagde om neandertalere
Svar
Rikke
tirsdag 22. juni 2010 kl 18:12
Tør man næsten kommentere den ? Jeg tror jeg nøjes med et kæmpe grin
Svar
Mette
tirsdag 22. juni 2010 kl 18:29
Jens er en provokatør… og lad ham bare – vi er heldigvis alt for kloge til at hoppe på den krog
Svar
Catarina
tirsdag 22. juni 2010 kl 18:35
Ok, måske jeg alligevel vil udtale mig – du har sgu ret.
Svar
Jens Larsen skrev den tirsdag 22. juni 2010 kl 18:52 #
Man må sige det halter lidt efter med de gode argumenter fra det svage køn – der files negle, eller?
Svar
Laura skrev den tirsdag 22. juni 2010 kl 19:53 #
Hos os er der ingen kønskamp i den sag. Den største af to autostole står bag passagersædet, så der kan manden ikke have sine lange ben.
Jeg afholder mig fra at kommentere når han kører. Nøjes med at gispe når jeg synes han kører for tæt på, eller sparke ud efter en imaginær bremse når jeg synes det er tid af få farten af. Intet af det dog helt bevidst.
Svar