Archive for juni 18th, 2010

Published by Mette on 18 jun 2010

Et fredagssmil trods alt…

Published by Mette on 18 jun 2010

… ingen ved rigtigt hvorhen!

Brønderslev Gamle Kirke var fyldt til randen, da vi i dag sagde et uigenkaldeligt sidste farvel til Ulla.

Præludiet var “Duerne flyver…” og det var også i denne tekst præsten tog udgangspunkt, da hun skulle tale om Ulla.

Duerne flyver af og til op,
ingen ved rigtigt hvorfor.
Duerne flyver af og til bort,
ingen ved rigtigt hvorhen.
Der står du på pladsen,
er pluds’lig alene
og hører dem klapre afsted.
Duerne flyver hen over by’n
duerne flyver i flok.
Så mærker du hjertet,
der osse vil lette, og drejer dig,
stirrer mod tårnet og solen,
og se, ud af skiven
den glimtende blinde
er to hvide duer på vej.
Duerne flyver, henover by’n.
Flyver de hen til dig? Til dig

Anderledes, varmt og smukt.

Når den triste stemning har forladt mig, er jeg klar til at holde weekend. Alene… forstået sådan at poden er hos sin far. De sidste 3-4 dage har af mange årsager været seje at komme igennem og jeg glæder mig til at kunne ånde lidt, inden jeg igen skal møde på job og inden der igen stilles krav til mig.

God fredag og god weekend til dig derude!

Published by Mette on 18 jun 2010

Skal vi ikke bare…

En fredag og en mærkedag jeg gerne have undværet.

I dag er det to år siden, jeg blev ramt af blodpropper i det ene underben og i begge lunger. Det har jeg lagt bag mig og egentlig ikke noget, jeg ofre mange tanker længere. Grunden til jeg tænker på det i dag, er da også udelukkende glæden over, at jeg kom nogenlunde helskindet ud på den anden side.

Lige over middag skal vi begrave en god kollega, som ikke var så heldig.

Skal vi ikke bare se at få den her fredag overstået!