Published by Mette on 14 jun 2010
Helt i orden reklame :-)
Husk lyd…
Published by Mette on 14 jun 2010
Jeg hørte da godt at Post Danmark strejkede for nylig… men at det også skulle gå udover min mail var jeg ikke klar over. Nå, det er nu nok ikke derfor, men jeg har lige erfaret, at stort set al indgående post til min outlook indbakke har stået i kø et sted i cyberspace siden sidste mandag. Kun min gmail har fungeret.
Jeg har egentlig ikke tænkt over, at jeg ikke har modtaget noget - men ubevidst nydt freden, tror jeg..! Nu er der noget at tage fat på og indhente.

Fred fik vi heller ikke på jobbet. Fodboldfeberen rasede kort efter frokost da kampen mellem Holland og Danmark blev vist på storskærm i kantinen for en stor flok fodboldentusiaster. Kantinen ligger tæt på min arbejdsplads. Men den eneste lyd, der nåede ud til mig var lyden af vuvuzelahornene.
De er SÅ irriterende at høre på, og om så Danmark nåede i finalen, ville jeg ikke kunne holde ud at se en hel kamp!
Published by Mette on 14 jun 2010
Hjernen er fyldt med metastaser… kroppen er forfærdelig afkræftet og fyldt med cancer. Det eneste der er tilbage er ventetiden. På det uundgåelige. Det er bare så forbandet uendeligt trist. Og alt alt for tidligt. Alligevel ønsker jeg at afslutningen kommer snart og bliver nådig.
I nat skete det uundgåelige og vi har dermed mistet en kær kollega.
Livet er så uendeligt skrøbeligt..!