Published by Mette on 17 maj 2010
Vanilla Twilight – Owl City
I just love it ♥
Published by Mette on 17 maj 2010
Jeg mener helt klart, at jeg har bedt om massiv regn til min nygødede græsplæne
Published by Mette on 17 maj 2010
Jeg kender den sødeste 8 årige pige… eller det vil sige, mest af alt kender jeg hendes far. De to har været alene siden hun startede i børnehave. Eller der omtrent. Mor har samkvem hveranden weekend og til nød en uge i sommerferien… hvis hun ellers orker!!!
Hvad tænker du nu?
- Hvad er det for en mærkelig mor?
- Kan den far nu også klare det?
- Eller en variant af ovenstående..?
Det er helt klart reaktionen hos langt de fleste! Ikke alle giver så direkte udtryk for deres skepsis, men man kan nemt aflæse ud af folks bekymrede miner, at det er hvad de tænker. I dag oplevede denne far, at sundhedsplejersken på pigens skole havde samme fordom! Og oven i købet gav udtryk for det!
Det stødte ham kunne jeg se. Og med rette.
Vel er der da mange ting han gør anderledes end jeg ville ha’ gjort. Men hvem i alverden skal dømme hans måde som værende ringere? Nej vel… heller ikke jeg! Og med det kendskab jeg har til ham, kan jeg slå fast med syvtommer søm: han er absolut lige så kvalificeret til at være alenefar, som jeg er til at være alenemor..!
Jeg håber, der bliver mange flere af hans slags og lad os så få manet den fordom i jorden!
Published by Mette on 17 maj 2010
Når morgenen starter med, at jeg er nødt til at lade mig transportere af den store gule fra NT… ja, så er der ikke det store håb for en lykkelig udgang på dagen. Det var da også en af de keeeedelige, som nødvendigvis måtte afsluttes i utide… ved at gå tidligt hjem.
Jeg udnyttede den korte arbejdsdag til at få handlet ind, ikke bare til aftensmad i dag og de næste par dage, men også til Liselotte og Olines chokolade cookies. Det er 2. gang at Poden kommer hjem fra skole inden for kort tid og finder sin mor i færd med at bage… nu skal det så heller ikke gå hen og blive en vane! Hun kunne jo få den tanke at sætte en slags “husmor” prædikat på mig
De her cookies hverken smager eller ser ud helt som dem vi fik til fødselsdagen i torsdags… ikke fordi de er ikke er gode… men Anettes var alligevel en tand bedre. Måske skulle jeg rekvirere en opskrift og prøve dem næste gang. Og så kan jeg jo “belemre” mine kolleger med nybagte cookies i morgen :-)

En HEL uge vinker forude… uden indbyggede hellig- eller fridage. Heldigt for mig falder den i min korte vagt, hvilket vil sige, at jeg stort set kan gå hjem når jeg vil. Også kl. 14 hvis dagen bare er for kedelig og mine sædvanlige chat buddies er i deres ordknappe hjørne
God mandag til jer!
PS: Poloen holder stadig på værksted og får først montret ny tændingslås i morgen