Archive for maj 10th, 2010

Published by Mette on 10 maj 2010

Har jeg nogen tyskkyndige læsere..?

Jeg har naturligvis endnu engang hevet Die betriebsanleitung frem for at se om jeg evt. selv kunne ha’ løst nøgle/ratlås problemet

Muligvis indeholder denne sætning en advarsel, som jeg burde kende til

Achtung. Den Schlüssel erst aus dem Schloß ziehen, wenn das Fahrzeug zum Stillstand gekommen ist! Die Lenksperre könnte sonst unvorhergeshen einrasten.

Det er det sidste markeret med bold, som jeg ikke helt kan forstå..!

Anyone?

Published by Mette on 10 maj 2010

Dagens helt i skysovs

Jeg har noget fornøjelse af min lille Polo – i dag har den bragt mig i kontakt med ikke mindre end to fremmede, men yderst hjælpsomme mænd ;-)

Jeg havde parkeret hos Kvickly Extra i Nørresundby for her at klare dagens indkøb. Da jeg skulle derfra, kunne jeg dæleme ikke dreje nøglen. Poloen var gået i ratlås og lod sig ikke rokke. Hvad pokker gør man så lige… i bakspejlet havde jeg spottet en fyr i blå overalls… han lignede en der vidste noget om biler. Han var yderst hjælpsom, men måtte lige som jeg opgi’ at dreje nøglen.

Lige ved siden af Kvickly ligger et værksted – Aalborg KVICK center - men chancen for at de stadig havde åbent, klokken 16.30, var nok ikke stor, men jeg prøvede alligevel. Der stod heldigvis to olieindsmurte mænd, som endnu ikke havde lukket forretningen. De smile fornøjet af mit lille problem. Den ene tog min nøgle og mig under armen og så traskede vi over til det genstridige bæst.

Han måtte gi’ mig ret – den sad sgu uhjælpelig fast, men med lidt fingergefül lykkedes det ham alligevel og jeg kunne køre derfra. Jeg lovede ham, at komme inden om med Poloens servicebog og bestille en ny nøgle – den er helt blankslidt og kunne sikkert godt trænge til en udskiftning. Samtidig har jeg spottet, at de skifter olie for kun kr. 249 og så kan de også få lov til det :-)

Dagens rose går helt ubetinget for udsøgt service til mekanikeren hos Aalborg KVICK center - det er sådan man får nye kunder!

Published by Mette on 10 maj 2010

Hur många Googler på dig?

Du er da en omsværmet dame” mente J, og sendte mig følgende:

590 søgninger om måneden – det er da noget taget i betragtning, at vi kun er 34 Mette Bech’er i DK :-)

Hvor mange søger på dit navn? – tjek det her

Published by Mette on 10 maj 2010

Atjuuu

Jeg har været hårdt ramt af forkølelse dette forår. Det startede allerede tilbage midt i marts og har ikke sådan for alvor sluppet mig. Næsen er stoppet, øjnene lysfølsomme og nysene ligger og kildre i næsen.

Det slog mig her til morgen, at symptomerne faktisk er mest udtalt, når jeg er hjemme. Det er lige som om at næsen stopper mere til og så blev jeg jo lige lidt bekymret for, om det slet ikke er forkølelse, men måske kunne være en form for allergi :?

Men kan man bare pludselig udvikle sådan noget?