Archive for april 6th, 2010

Published by Mette on 06 apr 2010

Tsk tsk

Ja far, du må gerne låne knallerten ned til Brugsen…
- på betingelse af, at du fylder den op med benzin!

Hun er ikke sin mors datter for ingenting ;-)

Published by Mette on 06 apr 2010

Hvem ka’..? Vi ka’..?

Som gør-det-selv-alene-mor er der mange mange ting, man er nødt til at kunne klare selv. Og et stort stykke hen af vejen lykkes det også med succes. Nogen gange endog med stor succes. Jeg har fået lært at håndtere en boremaskine og en hækklipper. Jeg kan selv hænge lamper op og male. Tunge ting som vores 50 kg granit parasolfod jonglerer vi rundt med og udskiftning af ledninger, pakninger og sikringer er heller ikke længere noget problem… 

Jeg tager hjertens gerne mod gode råd og tips fra de fantastiske mænd jeg omgiver med mig… men udførelsen… den klarer jeg/vi selv.

Således vejledt af nogen med forstand på den slags, skiftede poden og jeg i dag batteriet på hendes knallert. Med succes!

Og efter at have rodet med stålbørste, kobberpasta, knallertbatterier, skruer og ledninger… synes jeg godt, at jeg kan føje knallertmekaniker på mit CV ;-)

Published by Mette on 06 apr 2010

Tilbagelænet

Jeg have en forventning om, at jeg skulle starte i mit nye job i dag… men der var ikke mere klar til at modtage mig end da jeg gik på påskeferie :?

vi læner os lige tilbage..!