Published by Mette on 29 apr 2010
…

Published by Mette on 29 apr 2010
Min nye makker tog sig en fridag i dag og overlod styringen af firmaet til mig. Modigt, hvis I spø’r mig… men det er faktisk lykkedes mig, at komme gennem arbejdsdagen uden at falde helt igennem. Der har været et par frække spørgsmål, hvor jeg måtte blive svar skyldig, men mine kolleger er heldigvis tolerante mennesker og kunne godt vente med svar til mandag.
Dagen “underlige” spørgsmål stod en udefrakommende for. En fremmed mand, som gerne ville vide, hvorfor hans kone – som var boende i udlandet – endnu ikke havde fået sin kode til digital signatur? Han havde fået at vide hos kommunen, at det var her han skulle henvende sig, og konen kunne ikke få udbetalt SU uden!!!!
Øh godt så. Det er så slet ikke noget, der hører hjemme her i firmaet, men jeg hjalp ham med en opringning til danid.dk og fik ham guidet gennem til en bestillingsformular for “udenlandsdanskere”. Selvom jeg er helt uforstående overfor at kommunen havde henvist ham hertil, går der jo ikke skår af mig for at hjælpe - og han var glad og ønskede “hav en god dag” da han forlod mig.
Én time… så er der weekend
Published by Mette on 28 apr 2010

Bertel Haarder, indviede i dag Danmarks første lægehelikopter. Helikopteren skal flyve i alle døgnets lyse timer og dække Region Hovedstaden og Region Sjælland. Forsøget med lægehelikopter løber i halvandet år… 50 millioner kroner!
I Region Nordjylland iværksætter man et forsøg, hvor borgere med udvidet kendskab til førstehjælp og akutbehandling af tilskadekomne (måske) rykker ud efter sms anmodning fra alarmcentralen, fordi der i visse områder er minimum 20 minutters ventetid på en ambulance. Der er i første omgang afsat godt 150.000 kr. til forsøget.
Er der måske noget at sige til, at vi engang imellem føler os lidt oversete.
Published by Mette on 27 apr 2010
Endnu en VW udfordring.
Jeg er i besiddelse af en GPS, som jeg selvfølgelig havde regnet med, at poden og jeg skulle bruge på vores tur i bededagsferien. MEN, for sådan et er der selvfølgelig… cigartænder stikket i Polo’en er meget kortere end tilsvarende stik er i nyere biler, så GPS’en (stikket) kan simpelthen ikke sidde fast og modtage strøm.
Jeg har googlet det bedste jeg har lært, men endnu ikke fundet nogen løsning. Thansen må vist aflægges endnu et besøg, for der må da kunne fåes en adapterting af en slags til at sætte mellem.
Det er sørme ikke nemt med sådan en lidt ældre bil.
Men det er udfordringer… ikke problemer
Published by Mette on 27 apr 2010
- nogen mænd… og da jeg kørte hjem fra job i dag, kunne jeg så sidde og spekulere over, hvilken lort jeg mon nu har trådt i
Published by Mette on 27 apr 2010
Men jeg venter på, at klokken skal blive 16, kan I da lige få et kig med på udsigten fra mit skrivebord.
Først mod syd

og så mod nord

Published by Mette on 27 apr 2010
Efter jeg har lært J at kende, er jeg squ blevet så pokkers fornuftig… eller i det mindste mere fornuftig.
Hvor jeg tidligere har kastet mig hovedkulds ud i hvad som helst, har jeg nu sådan et par usynlige hænder liggende på skuldrene, som forhindrer at jeg mister jordforbindelsen – og et enkelt blik fra de blå kan få mig til at overveje det meste en ekstra gang.
Kedeligt? Måske sommetider. Fornuftigt? Altid!
Som konsekvens af mit nye velovervejede jeg, har jeg i dag afbestilt den lækre mobil, jeg havde bestilt! Jeg blev enig med mig selv om, at det jo kun er legetøj. Dyrt legetøj.
Og vi har også købt Polo og knallert og bærbar og… man kan altså bare ikke få det hele. Ikke på én gang i hvert fald.
Published by Mette on 26 apr 2010
Der er fortsat fremgang på bilmusikområdet… i dag fik jeg købt OG monteret (lidt interimistisk ganske vist) et nyt antenne stik. Så nu lyder der så også toner fra P3 og The Voice i den lille blå Polo.
Sidste - og sikkert også mest besværlige - opgave bliver at få radioen de sidste 2 cm ind, så den ikke stikker så underligt ud… der arbejdes fortsat på sagen.
(Og nej Jens… der er ingen papbagbeklædning, der kan gives et veltilrettet slag
)
Published by Mette on 25 apr 2010
Ord er vist næsten overflødige… for som det sikkert tydeligt fremgår af billederne, har vi tilbragt en helt vidunderlig dag ved Ejstrup Strand.

Published by Mette on 25 apr 2010
Der er ikke mange andre end den rødhårede og jeg, der er vågne sådan en tidlig søndag morgen. Luften er kold. Endnu. Men der forventes op til 15-18 grader senere på dagen. Sengetøjet snurrer i vaskemaskinen for endelig har gyllelugten lagt sig, så vi igen kan tørre tøj i haven.

Vi går en 4 dages uge i møde, og for mig desværre en af de lange, hvor jeg skal lukke kl. 16. Men det er okay. Nu er jeg jo selvtransporterende
Fredag er bededag og dermed fridag. Poden og jeg har planlagt en lille forlænget weekendtur væk fra det nordjyske. Den rødhårede er afsat til min eks, og når bilen er pakket er vi dem der er smuttet “sydpå”.
Men altså… først er der lige en arbejdsuge, der skal overståes.
Published by Mette on 24 apr 2010
Poloen fik skiftet en sikring (peace of cake) og radioen er monteret og forsynet med strøm. Ingen problemer der.
Eller delvist monteret. Jeg kan nemlig ikke få den skubbet helt på plads. Den støder mod noget bagtil, selv om den ikke er så meget som en millimeter længere end den gamle. I mine forsøg på at mokke den ind fik jeg ødelagt antennestikket, der går ind i radioen
Man skal passe lidt på med, hvad man rører ved for alt er jo 19 år gammelt og sikkert lidt mørt. Plastikken på stikket smuldrede i hvert fald mellem fingrene på mig.
Nå… Thansen må igen aflægges et besøg, for sådan et nyt antennestik kan man selvfølgelig også købe (kr. 39,-). Og indtil da må vi høre musik enten på cd eller på mp3.
Det bliver dog ikke i dag for naboerne er begyndt at skæve til mig… de tror vist jeg er flyttet ud i folkevognen
Published by Mette on 24 apr 2010
Min teori var helt rigtigt… det er en sikring, der er gået.

Jeg har studeret Die Betriebsanleitung nøje, famlet mig rundt i det tyske og fundet ud af at den sikring, der hører til radioen også sidder på kabinelys og cigartænder. Og de virker heller ikke nu. Samme Betriebsanleitung kan fortælle, at det er sikring nr. 11 og at det er en 8 amp. jeg skal have fat i.
Thansen får besøg af mig senere på dagen…
- det ender vel med, at de sukker dybt, når den blå Polo kører ind på deres parkeringsplads
Published by Mette on 23 apr 2010
Er der overhovedet nogen, der kan sætte sig ind i hvor meget glæde og frihed sådan en lille blå folkevogn kan give? Jeg føler mig nærmest rig.

Tænk bare at kunne smide den rødhårede ind bag i og køre ned til fjorden en fredag aften, bare fordi man har lyst.

Jeg ved ikke, hvem der nød turen mest… den rødhårede eller undertegnede. Fjorden fik hun dog lov at have for sig selv. Vandet er vist ikke mange grader over tissekoldt, men det ser ikke ud til at røre hende spor. I hvert fald svømmer hun lystigt rundt i det. Brrrrrrr!
Jeg sang lystigt både på vejen ud og på vejen hjem - og hvad gør det så, at der bare er et hul og en bunke ledninger der hvor der for 6 timer siden sad en radio. Nej vel

Published by Mette on 23 apr 2010
Det skulle være så nemt… påstod ekspedienten hos Høyer Auto. Jeg har købt ny radio til Polo’en og troede, at jeg måske skulle have en slags adapter mellem den og bilen – men efter at han havde været med ude og inspicere sagerne sparede jeg de penge. Den skulle være til at forbinde, bare sådan umiddelbart. Påstod han!
Det var den da også… skidtet virker bare ikke. Der er ligesom ingen strøm på.
Pisosse… for nu kan jeg squ heller ikke finde ud af at montere den gamle igen
Syng selv… eller noget!
(Jeg har en teori om, at jeg har sprunget en sikring i bilen - og der derfor ingen strøm er til radioen. Men kan man det?)
Published by Mette on 22 apr 2010
Jamen altså… jeg har ikke tid til at blogge, jeg er ude og køre Polo ;-)