Skrevet af Mette, onsdag 31. marts 2010 kl.21:56
Nå…
Knallertkøbet vagte ikke begejstring hos det fædrende ophav. Han mente vist, at han han burde ha’ været taget med på råd omkring købet… uagtet at det var min tegnebog, der skulle betale!
Jeg tror, det mest af alt handlede om hans sårede stolthed… at en anden mand fik indflydelse og tog det ansvar som burde være hans! Det skulle han måske ha’ tænkt på noget før… man ligger bekendt, som man har redt.
Charlotte skrev den onsdag 31. marts 2010 kl 23:30 #
Så sandt som det er sagt, så kan han sgu lære det…
)
Åh hvor jeg kender den type
Godt du rykker og ikke venter på ham.
God påske til dig, poden nu med knallert og de rødhåret.
Svar
Mette
torsdag 1. april 2010 kl 08:28
Havde vi skullet vente på hans beslutning var hun nok blevet 18 inden
Svar
Katrine skrev den torsdag 1. april 2010 kl 08:06 #
Ja, du fik nok lige klippet et par cm af hans manddom der… Men så må han sq til at komme lidt op på tæerne!
Svar
Mette
torsdag 1. april 2010 kl 08:31
Efter 20 års bekendskab har jeg nok desværre mistet troen på at det nogensinde kommer til at ske.
Men så har han så mange andre kvaliteter
Svar
Katrine
torsdag 1. april 2010 kl 12:06
Jep, han er god til hunde
Svar
Catarina skrev den torsdag 1. april 2010 kl 09:08 #
Måske han bare gerne ville have været med i gaven til hende, men han fik jo ikke chance for. Måske.
Svar
Mette
torsdag 1. april 2010 kl 09:13
Jow jow, det tilbud fik han skam… men når man ikke er i stand til at tage en beslutning, så sker der ofte det at tilbudsgiveren mister tålmodigheden.
Svar
Deborah skrev den torsdag 1. april 2010 kl 14:07 #
Amen!
Svar