Archive for marts 16th, 2010

Published by Mette on 16 mar 2010

Hells kitchen

Jeg har lige fulgt et kvarter i TV2′s nye program “Helvedes køkken” – for første, sidste og eneste gang.

Jeg havde aldrig i livet fundet mig i at blive behandlet sådan eller blive talt sådan til – og jeg vil ved Gud heller ikke være tilskuer til, at andre blir…

- havde du fundet dig i sådan en behandling på din arbejdsplads?

Published by Mette on 16 mar 2010

Hrmpf…

Miw og Møller… de lokale kokke på Tv2 Nord kloger sig på modne og umodne mangofrugter..!

Hrmpf…somom de aner hvad de snakker om… har man én gang smagt en helt nyplukket solmoden mango er det ikke værd at skrive hjem de frugter, der eksporteres til Danmark. Men sådan er der jo så meget!

Published by Mette on 16 mar 2010

… hjemme igen

Et større færdselsuheld lagde forhindringer i vejen for en hurtig tur fra Lufthavnen til Ballerup. I stedet kørte vi over Langebro, forbi Tivoli, Rådhuspladsen og ZOO og fik dermed en uventet, men velkommen sightseeingtur gennem hovedstaden inden vi landede i Lautrupparken.

På turen til Ballerup sad jeg og tænkte på, at jeg faktisk godt kunne tænke mig, at rykke teltpælene op og flytte tættere på København. Jeg kunne ikke bo inde i centrum - dertil er jeg vist for glad for naturen - men man kunne jo bo i en af omegnsbyerne og så have alle hovedstadens kulturelle tilbud inden for rækkevidde. Ja, dét kunne jeg tænke mig. Måske skulle man i virkeligheden gøre sig nogle flere overvejelser i den retning. Måske. Om nogle få år flyver poden alligevel fra reden og så ligger verden åben.

Nå.

Mødet var udbytterigt, maden rigtig dejlig og repræsentanten fra Add-on kunne ha’ solgt mig hvad som helst… for pokker han var sød ;-)

Og så var det tid til at vende snuden hjemad. Jeg ankom til lufthavnen i god tid. Det er ret stor. Og uoverskuelig. Og jeg ville være sikker på, at nå at chekke ind og finde min gate uden at stresse rundt. Det lykkedes.

Norwegian lagde igen flysæde til. Selvom jeg kan komme i tvivl om, hvor længe de flyver dén rute… præcis 27 passagerer lettede de med, resten af sæderne var gabende tomme og det har jeg en klar fornemmelse af ikke dækker udgifterne til turen.

Det har været en lang dag. Man er “på” hele tiden og hjemme igen kunne jeg konstatere, at lysten til madlavning var ikke eksisterende. Poden befandt sig heldigvis inde i Aalborg og det krævede absolut ingen større overtalelse, at få hende til at tage mad med hjem fra Nadia Sandwich… ikke så rin’g endda!

Published by Mette on 16 mar 2010

Udearbejdende

06.45 bliver jeg afhentet og kørt til lufthavnen. Arbejdsdagen, en lille kort en af slagsen, skal tilbringes i vores hovedstadsafdeling. Mødet jeg skal til, varer fra 10.00 – 13.30. Men med transport når jeg alligevel op på en almindelig arbejdsdag… godt og vel endda. Flyet hjem afgår kl. 15.00 fra Kastrup og jeg forventer at lande på matriklen igen kl 16.15… hvis Gud og Norwegian vil.

Jeg har allieret mig med en god bog og sprød musik til ørene… og kommer på den måde helt sikkert til at skille mig ud blandt slipsedyrene og alle de lyserøde avissider… min transporttid skal bruges fornøjeligt og ikke på tunge erhvervsartikler og lange kollonner med aktiekurser. Heldigvis.

Go’ dag til jer!