Archive for marts 7th, 2010

Published by Mette on 07 mar 2010

Here comes the sun

Flash required

Den rødhårede og jeg nød en stille stund  på traveturen. Den rødhårede med at studere heste og undertegnede med lukkede øjne, ansigtet vendt mod solen og filosoferende lidt over, hvad fa’en jeg denne gang har sagt og gjort, der har kunnet nedkalde endnu en tavshedsfatwa over mig :?

Men ved I hvad..? - i dag er jeg ret ligeglad! Solen skinner, søndagen er dejlig og hvad skal man så med mennesker, der ikke forstår sig på glæden i livet.

Published by Mette on 07 mar 2010

Jeg har min hest, jeg har min…

Jeg faldt lige over det her billede i arkivet…

Poden var skisme ikke ret gammel, da hun første gang i førte sig ridehjelm og -støvler. Jeg er ikke helt klar over om hun er 4 eller 5, men hun går i hvert fald i børnehave og var ikke større end hun måtte finde en mælkekasse og stå på for lige akkurat at kunne nå at strigle “Cirkeline” på maven.

Og lige siden har hun ikke været til at drive væk fra de heste. Ikke at jeg har prøvet. Det er ikke nogen billig hobby, men jeg har, siden vi for 6 år siden investerede i hendes halve hest, ment at de er de bedste penge jeg har givet ud. Og det mener jeg stadig. Det er verdens bedste hobby og de piger, der har deres gang på gården i Langholt er af en helt særlig kaliber. Seje, stærke og frygtløse piger, der ikke piver og er bange for at tage fat, når der skal muges ud, hvidtes stald, trækkes heste ind, gøres baner klar, flyttes spring, arrangeres stævner…

Poden kan være nok så sart og forfængelig i andre situationer, men i ført ridetøj er der ingen grænser for, hvad hun kaster sig ud i at rode med. Intressen er heldigvis stadig intakt, selv om hun nu om ganske kort tid bliver 16 og som forventet har 117 andre ting i hovedet ;-)