Archive for marts 6th, 2010

Published by Mette on 06 mar 2010

Bingo banko

Vi vandt ikke noget… vi var ikke engang tæt på, men vi morede os kongeligt.

Vi har spillet Bingo Banko på TV2 under højlydte jubeludbrud og med kaffe, chokolade og cola til at dulme nerverne. Vi satser på bedre held næste uge, hvor vi har tænkt os at line op med en millionmilliard bingoplader… vi kunne nemlig godt bruge en spritny Seat Ibiza.

Published by Mette on 06 mar 2010

Vel er der forår i luften

Kirsebærgrenene er drevet indendøre

Solen er ved at få magt og varmer mærkbart på næsen. Så meget faktisk, at halstørklæde og vanter blev båret i rygsækken da den rødhårede bevægede os ud på vores provianteringstur. Der er næsten ingen vind og jeg er sikker på, at kunne man finde sig en lun krog i solen, kunne man sagtens sidde derude med en kop kaffe.

Om lidt når solen rammer min have, vil jeg gøre forsøget.

Kæresten er på besøg og der var tidligt liv på teenageværelset til morgen. Ikke noget slendrian der – han sover ikke det halve af dagen væk… ligesom visse andre i den alder. Under morgenmaden bemærkede han vores morgenlook med skævt smil og et:

inden man vælger en pige, skal man altid huske først kigge på hendes mor
 

Hvad pokker han så end mente med det ;-)

Published by Mette on 06 mar 2010

Påske i Paris og andre optimistiske håb

Weekendmorgenlyset vælter ind af vinduet og her to år efter vores indflytning og en millionmilliard stearinlys senere, kan jeg se at mine mine lofter og vægge trænger alvorligt til en klat hvid maling.

Jeg havde allerede reserveret de tre dage inden påske til ferie, fordi jeg troede den rødhårede skulle steriliseres… nu har jeg i stedet et optimistisk håb om, at jeg gider trække i arbejdstøjet.

Hvis da ikke ”nogen” finder på at invitere mig med et par dage til Paris eller i sommerhus eller… så kan malingen nemlig sagtens vente… siger hun og vinker vildt (og sikkert også vildt forgæves) med en vognstang ;-)

Foreløbig vil jeg dog nyde den smukke martsdag, hvor solen skinner fra en blå og skyfri himmel.

God lørdag til dig.