Skrevet af Mette, onsdag 24. februar 2010 kl.21:30
Både og
I morgen tidlig vender jeg næsen tilbage til jobbet efter nogle dages fri. Desværre sidder jeg med en underlig følelse af ikke længere, at have særlig meget lyst. Til at gå på arbejde.
29 år har jeg været ansat og aldrig tidligere har jeg været ked af at skulle afsted. Det er jeg nu.
De sidste års store ændringer – til den ringere side - har gjort at arbejdsglæden er så godt som forsvundet. Og med det sidste tiltag, hvor jeg nødtvunget bliver forflyttet… jamen, jeg ved skuette helt, hvad jeg skal synes! Ked af det er vel den følelse, der ligger lige for.
Jeg ved godt, at jeg skal være glad for, at der stadig er brug for mig. At jeg i det hele taget har et job. Men glæden og forventningen havde afgjort været en anden, hvis det var et job, jeg selv havde ønsket og søgt.
Men det skal have en chance, selvfølgelig skal det det!
Men hverken i morgen eller i overmorgen, hvor jeg stadig sidder på min gamle pind. Der er en vikar ansat frem til udgangen af marts, så jeg har god tid til at overdrage de opgaver, jeg ikke tager med og lære det nye.
Og så er det jo meget snart (børnefri) weekend 
Tags: job
Jens Larsen skrev den torsdag 25. februar 2010 kl 09:05 #
Ja det er en hård tid for mange, vinteren er meget symbolsk for det…
29 år samme sted er rigtig lang tid, de nye vinde, kunne jo også være startskuddet til at prøve noget andet..
Det er jo ikke fordi du mangler talent
Svar
Mette
torsdag 25. februar 2010 kl 16:02
Det er rart at kende et menneske som dig Jens… du har altid sån en positiv tilgang til alting!
Svar
Katrine skrev den torsdag 25. februar 2010 kl 11:14 #
Jeg kan sagtens forstå dig Mette. Det er simpelthen vigtigt, at være glad for sit arbejde. For ellers får man bare taget den dårlige stemning med hjem, og det er ingen tjent med. Håber for dig, at du finder din helt egen plads og glæde i din nye stilling….
Svar
Mette
torsdag 25. februar 2010 kl 16:05
Det gør jeg sikkert også Katrine, og bli’r det for kedeligt laver jeg sq min egen fest
Svar
Gitte skrev den torsdag 25. februar 2010 kl 13:54 #
Selvfølgelig er du trist over, at skulle lave et ufrivilligt skifte. Arbejdet fylder jo utrolig meget i vores liv og det bruger vi mange timer på, så hvis det er sur pligt, så er det næsten ikke til at holde ud.
Håber du finder dig tilrette i receptionen, ellers må der gang i jobsøgningen…..
Svar
Mette
torsdag 25. februar 2010 kl 16:09
Jeg tror det meget er op til mig selv at få noget godt ud af det og som en sagde til mig, så er vi næsten altid “bange” for det nye og ukendte.
Svar
Susanne skrev den torsdag 25. februar 2010 kl 18:24 #
Stakkel dig Mette..
Jeg synes du skal kigge dig om efter noget andet.. hvor vil sansynligheden være for at du vil få den samme glæde tilbage igen??? Så istedet for at trække pinen, så gå i gang nu med at kigge, og finde noget bedre så slå til
Svar
Mette
fredag 26. februar 2010 kl 18:16
Jeg tror nu nok det skal gå… og bliver jeg rigtig ked af det så falder det vel helt naturligt at søge noget andet.
Svar
Deborah skrev den torsdag 25. februar 2010 kl 21:45 #
Jeg har ikke været noget sted så længe, men jeg kan godt følge din tanke alligevel. Jeg hader for megen forandring, og uanset hvad, så er det UTROLIGT vigtigt, at være glad for at gå på arbejde. Men som du skriver, giv det en chance – og går det ikke, må du tage det op igen. Men bliver bare tanken om det for trist, må du måske handle før. Jeg håber det bedste for dig.
Svar
Mette
fredag 26. februar 2010 kl 18:19
Tak Deborah
Svar