Skrevet af Mette, mandag 22. februar 2010 kl.18:29
Mandagsstævnemøde
Vi havde uopsættelige ærinder i storbyen, poden og jeg. Det var bare at iføre sig tålmodighedskappen og bruge den tid den offentlige transport nu tager under de her abnorme forhold.
Det er ikke uden risiko at færdes i pløret inde i byen, ikke bare på gader og fortove, men også i forretningerne, hvor 100 vis af fødder slæber sjappet med ind og gør de blanke fliser til en ren skøjtebane. For ikke at tale om de enorme istapper, der hænger fra alle hustage.

Vi fik klaret det vi skulle og lidt til… og kunne hurtigt blive enige om, at glæde os til at komme hjem, hvor huset er varmt og sneen stadig smuk og hvid.










Gitte skrev den mandag 22. februar 2010 kl 20:29 #
Ha ha, teenager i basket “støvler” i en halv meter sne. Smart skal man være
Svar
Mette
mandag 22. februar 2010 kl 20:38
Åh ja Gitte… jeg er holdt op med at kommentere det, for det har mødre ikke en dyt for stand på. Påstår hun
Svar
Gitte
mandag 22. februar 2010 kl 21:13
Nej vi mødre er faktisk småbegavet
Svar
Deborah skrev den mandag 22. februar 2010 kl 21:55 #
Jeg holder nu med min mor, der sagde at man ikke er velklædt, hvis ikke man er klædt på til lejligheden/forholdene.
Svar