Archive for februar 13th, 2010

Published by Mette on 13 feb 2010

Start og slut

Lørdagen slutter lige så smukt som den startede.

Poden var lige hjemme og vende, bade og få noget rent tøj på i eftermiddag. Hun er hos en veninde i weekenden og til aften er der dobbeltdate med Ulsted fyrene. Ham Nanna har kontakt med er en skide sød knægt både at se og høre på. Han får hende til at grine og det er ikke den dårligste egenskab man kan have.

Da hun gik igen sagde hun godt nok: jeg har ikke rigtig lyst… eller også er jeg bare nervøs!

Jeg tror på det sidste ;-)

Published by Mette on 13 feb 2010

Solskin om bord

Vi er, i modsætning af resten af landet kan jeg høre i vejrudsigten, vågnet op til det dejligste solskin, som smiler ned til os fra en blå himmel.

Ikke fordi jeg har så meget at smile af lige nu. Jeg synes, jeg er havnet i en møg jobsituation, hvor valget, set med mine pessimistiske briller, stod mellem pest og kolera. Men kan jeg nu få lov at hugge en hæl og klippe en tå, tror jeg godt, at jeg kan vende det til noget, jeg kan blive glad for. Det må faktisk godt hurtigt blive mandag, så der kan træffes en afgørelse. For som jeg har sagt før… så er uvisheden det værste.

Den rødhårede er heldigvis ligeglad med om jeg har sovet i nat, hvordan mit humør er eller hvilket job jeg har. Hun vil bare gerne ud og løbe i sneen, snuse rådyr op, lege med en pind og elske mig ubetinget :-)

Og det vil vi så gøre…

God lørdag!