Archive for februar 10th, 2010

Published by Mette on 10 feb 2010

Drømme er gjort af…

Jeg drømte om (…) den anden nat. Igen! Meget underligt. Og det passer mig ikke. Slet ikke. Jeg ransager min hjerne og hjerte… er der mon noget, jeg har overset? Noget min underbevidsthed prøver at fortælle mig?

Jeg troede i øvrigt, der var noget med, at man ikke synder, når man sover :?

Men det gælder nok heller ikke mig!

Published by Mette on 10 feb 2010

Hvad kameraet gemte…

Det er ikke altid helt til at vide, hvad der foregår oppe på tøseværelset, som regel under højlydt grinen og fnisen… men indimellem løfter indholdet af kameraet en lille flig…

- det fremgår dog ikke, hvad billederne skal bruges til.

Og jeg spø’r ikke :?

Published by Mette on 10 feb 2010

Hvad har du NU købt..?

Det ER ikke kun ældre damer, der elsker de skønne shoppingvogne – denne her er i den skønneste retro-stil med praktisk voksdug.

Sådan én MÅTTE jeg bare eje – her kan jeg nemlig have alt det, jeg ellers hefler hjem i tunge poser. Den kan rumme de fleste af de indkøb, poden og jeg skal bruge på et par dage. Og så var den i øvrigt sat ned fra kr. 539,50 til kr. 99,00 – lige her

Med i købet røg så også lidt hestefødselsdagslys til podens lagkage, samt et par lækre læbepomader,  Honeysuckle Honeydew og Summer Fruit. De består af 95% økologiske ingredienser og er 100% naturlige. Fri for petroleum og parabener – men til gengæld fyldt med antioxidanter, E vitamin, beroligende sheasmør og jojobaolie.

Så er jeg vist både økologisk, indkøbs- og kysseklar :-)