Skrevet af Mette, mandag 8. februar 2010 kl.17:05
Ventetid
Det er ikke bare foråret, der lader vente på sig.
Det er nu mere end et år siden jeg sendte min sag til Patientforsikringen. Dengang fik jeg at vide, at der var 8 måneders behandlingstid… den er nu overskredet med 1-2-3-4 måneder. Suk. Hver eneste dag kigger jeg i postkassen i håb om nyt fra den kant. Indtil videre forgæves.
I starten af december blev min sag behandlet for 2. gang på deres lægeråd, og den ville derefter være klar til afgørelse og fastsættelse af erstatningsstørrelse. De kunne ikke love mig, at de nåede det inden jul… men så i hvert fald i starten af det nye år.

Nu er vi i februar og stadig intet nyt.
Nu må de for pokker godt snart tage sig sammen.
Tags: helbred, Patientforsikringen









Katrine skrev den mandag 8. februar 2010 kl 17:12 #
Hurra for det offentlige, hva?
Vi venter stadig spændt på vores skøde på huset, så vi kan få kreditforeningen til at vurdere huset… Men de har sager fra august, som stadig ikke er behandlet, pga digitaliseringen…
Troede det hele skulle være nemmere…?
Kan du ikke rykke dem i ørerne?
Svar
Mette
mandag 8. februar 2010 kl 18:23
Jeg kunne måske godt rykke dem – men jeg tror bare ikke de arbejder hurtigere af den grund. Er der ikke også noget med, at alt godt kommer til den, der venter!
Svar
Katrine skrev den mandag 8. februar 2010 kl 18:43 #
Jo, den filosofi tror vi på!!! Indtil modsatte er bevist
Svar
Helle K. skrev den mandag 8. februar 2010 kl 21:09 #
Ingen ved hvor længe starten af året varer…
Svar
Mette
mandag 8. februar 2010 kl 21:19
Næ det har du ret i… og der blev da også sagt ca. 8 måneder, nogen sager kan behandles hurtigere og andre varer længere… så er man også ligesom dækket ind. Eller noget
Svar
Anette B skrev den tirsdag 9. februar 2010 kl 10:25 #
…Er du sikker på, at det ikke var 8 måneder fra NÅR de begyndte at sagsbehandle din sag
Svar
Mette
tirsdag 9. februar 2010 kl 10:39
Så nu… ikke så pessimistisk. Jeg tror på brevet ligger der i dag…. eller i morgen
Svar
Anette B
tirsdag 9. februar 2010 kl 11:12
Svar