Archive for februar 8th, 2010

Published by Mette on 08 feb 2010

Ventetid

Det er ikke bare foråret, der lader vente på sig.

Det er nu mere end et år siden jeg sendte min sag til Patientforsikringen. Dengang fik jeg at vide, at der var 8 måneders behandlingstid… den er nu overskredet med 1-2-3-4 måneder. Suk. Hver eneste dag kigger jeg i postkassen i håb om nyt fra den kant. Indtil videre forgæves.

I starten af december blev min sag behandlet for 2. gang på deres lægeråd, og den ville derefter være klar til afgørelse og fastsættelse af erstatningsstørrelse. De kunne ikke love mig, at de nåede det inden jul… men så i hvert fald i starten af det nye år.

Nu er vi i februar og stadig intet nyt.

Nu må de for pokker godt snart tage sig sammen.

Published by Mette on 08 feb 2010

Uransagelige veje

Nogen gange, når jeg tager de helt nøgterne briller på, kan jeg tænke: hvad er det dog jeg ser i den stædige, kantede, kontrære, utilnærmelige, grimme mand?

Det er vist noget med, at hjertet har sine egne grunde, som forstanden intet kender til. Eller noget!