Archive for februar 2nd, 2010

Published by Mette on 02 feb 2010

På den anden side

Vi kom ud på den anden side af snestormen ved halv fire tiden… foreløbig ud… i følge DMI ligger Nordjylland nemlig stadig i risikozonen natten igennem.

Men lige nu er her stilhed… et kort øjeblik i eftermiddag var der oven i købet kig til både sol og blå himmel.

Der var pluspoint i bogen, da poden kom hjem og opdagede, at der ventede hjemmebag og varm cacao. Det må du da godt gøre hver dag mor  – og så tog hun sin kop i den ene hånd og en dvd film i den anden og gik op under dynen (hun bor bag de nedrullede gardiner :? ).

Jeg nød turen ud med den rødhårede, hun er en af dem, der ikke kan få nok af den hvide element. Og når vores vej pludselig krydses af et et par rådyr, er der ingen grænser for iveren. Lige nu bruger hun al sin energi på at nedstirre mig, vippe utålmodigt frem og tilbage på forbenene og trække vejret besværet og højlydt i håb om, at jeg så rejser mig og fodrer hende. Og det gør jeg så!

Published by Mette on 02 feb 2010

Kage, kaos og kakao

I nat er der igen faldet en ordentlig bunke sne i Nordjylland – omkring 10 -15 cm – som det ses af “hatten” på foderbrættet…

- og så har snestormen endda først lige nået os heroppe.

Jeg forlod jobbet lige efter frokost – synes ikke, der var nogen som helst grund til at risikere, at måtte blive syd for fjorden fordi al offentlig transport stopper. Nu kan jeg sidde her, stille og roligt i varmen og se sneen tage til i intensitet derude, uden at behøve bekymre mig om jeg nu kan komme hjem.

Jeg har forberedt nybagt kage og varm cacao til poden kommer hjem fra skole… jow jow, jeg har skam været husmoderlig og sån… hun falder i svime gør hun ;-)

Hvordan ser snestormen ud derfra hvor du sidder?