Archive for februar, 2010

Published by Mette on 28 feb 2010

♥ ♥ ♥

Det glæder mig dybt ind i mit morhjerte, at se min datter og
hendes kæreste annoncere deres spæde kærlighed på Facebook.

Published by Mette on 28 feb 2010

De første forårstegn

I morgen siger kalenderen 1. marts og det er, i følge samme kalender, den første forårsdag.

Det er stadig tonsvis af sne, der skal smelte væk før jeg kan se vintergækkerne i min have, men på min tur rundt i landskabet hørte jeg fuglene fløjte forsigtigt og faldt også over de første udsprungne gæslinger… det lugter da altsammen lidt af forår!

Foran os ligger dog foreløbig en marts måned, som sandsynligvis kommer til at foregå i det rene pløre. Tilgengæld er gevinsten, at skoven bliver tilgængelig igen. Det har endnu ikke været muligt at gå op i bakkerne i år og jeg savner meget mine lange eftermiddage med hund, kaffe og kamera.

Poden vender hjem i aften og i morgen truer hverdagen med skolegang og hverdagspligter, selvom lysten kan ligge på et meget lille sted. Jeg har lige haft vinterferie og weekend, men synes allerede jeg trænger igen… vel endnu et tegn på at arbejdsglæden er på vej væk sammen med sneen.

Published by Mette on 28 feb 2010

Vi kipper med flaget…

Published by Mette on 28 feb 2010

Langtidskonsekvenser

Vi delte et øjeblik en varm sommernat som lidt mere end venner…
- er det virkelig dét, der stadig forhindrer os i at blive… netop venner???

Published by Mette on 27 feb 2010

Det er en ørn…

- lød podens kommentar, da hun spottede den her fætter på vores havelåge.

En rovfugl er det uden tvivl, for haven var som blæst for småfugle. Jeg synes nu godt, den kunne finde et revir et andet sted end omkring mit foderbræt og jeg nåede da også kun at få et enkelt skud i kassen før den forføjede sig.

Poden er hos sin far denne weekend og hun har fået noget af en opgave… han fik nemlig en fibersprængning i den ene læg i går til badminton… og en mand og en sportsskade… gæt lige hvor sølle han er på en skala fra et til ti..?

Jeps… fjorten ;-)

Jeg lagde øre til i aftes, men kan gudskelov vælge at lægge røret på og derefter sætte mobilen på ”ikke til stede”. Jeg kan i øvrigt ikke forstå, at det er Nanna, der skal rende og opvarte ham… han har en kæreste, der er sygeplejerske på skadestuen, hun må da være skabt til den utaknemmelige opgave!

Men hun ta’r det nu pænt poden… og så kommer hun herover og himler lidt med øjnene indimellem… og fik oven i købet set en ørn ;-)

Published by Mette on 27 feb 2010

Det sker så bar’ æ, det der! IGEN

Min fryser har igen været slukket så længe, at jeg kan tømme den og smide masser af mad ud! :-(

Og denne gang ved jeg præcis, hvad der er sket…

Stikkontakt og tørrestativ med vinger… gæt selv!!!

PISOSSE!

Published by Mette on 27 feb 2010

Det tør…

- og kønt er det ved Gud ikke.

Men indrømmet… selv en vinterogsneentusiast som jeg har snart lyst til at se noget grønt græs.

Published by Mette on 26 feb 2010

Øh nå…

- jeg glemte at spise aftensmad… godt der er flere ciabattaboller :?

Published by Mette on 26 feb 2010

Endnu en fredag…

Det var på det nærmeste en katastrofe da jeg i tirsdags måtte konstatere, at min sædvanlige frisør holdt lang vinterferie. Jeg havde gået de maximale 5 uger og kortklippet som jeg er, breder panikken sig omkring den tid… og her taler vi om jeg-kan-ikke-holde-mig-selv-ud-en-dag-mere-panik, så jeg overvandt frygten for det uprøvede og lod garnet trimme af hendes assistent. Og det gik fint… selvfølgelig gjorde det det, og så slap jeg da i øvrigt også for at se Hanne (og selv ligne en maddike), når hun sommerbrun vender hjem fra Thailand.

Her er fortsat langt til sommerkuløren… den naturlige slags… selv om dagens regn har gjort et stort indhug i vinterens store snemængder. Det var en kold omgang at trave rundt i Aalborgs gader og jeg kunne hurtigt finde mig en bus, der kørte nordenfjords medbringende nybagte Ciabatta boller fra Salling og lækre indkøb fra Origins.

Min eksmand stod for den positive overraskelse denne fredag; i onsdags husstandsomdelte viceværten et spørgeskema om trivsel i området og udlovede et gavekort til de 50 første, der afleverede. Jeg fik mit smidt i postkassen torsdag morgen og havde overset det faktum at undersøgelsen var anonym og derfor skulle overrækkes personligt for at blive belønnet. Det talte jeg med min eks om (som bor i samme boligselskab) og da han afleverede sit, havde han tilsyneladende nævnt min “dumhed” for viceværten. I hvert fald lå der et gavekort i min postkasse da jeg kom hjem. 100 kroner er selvfølgelig ikke en herregård – men bare det at han gjorde sig den anstrengelse var lidt af en gevinst ;-)

Weekenden skulle ha’ været tilbragt i hyggeligt og festligt selskab, men desværre har sygdom forpurret de planer. Rigtig ærgerligt, men vi holder den fest en anden gang.

God fredag og god weekend!

Published by Mette on 26 feb 2010

Apropos

Budskabet er monteret på byens skodkasser og i øvrigt en reklame for bioanalytiker.dk 

- super godt tænkt :-)

Published by Mette on 25 feb 2010

Click – click – click

Og så var der igen bestilt lækre hårprodukter hos e-voks.dk

Published by Mette on 25 feb 2010

Busser er noget fanden har skabt…

Jeg har afgjort fortjent de sprøde hvide tulipaner, der havnede blandt dagens indkøb.

Kl. 6.40 forlod jeg den hjemlige matrikel for at tage bussen, som efter planen skulle køre kl. 06.52. Den var nogle ganske ubetydelige minutter forsinket, som blev indhentet undervejs. Men ganske udnødvendigt, hvis du spørger mig. Den bus der skulle bringe mig videre fra midtbyen var nemlig så meget forsinket, at jeg første havnede på min arbejdsplads kl. 8.20.

Halvandens times transport for at køre 14 km… behøver jeg at sige, at jeg var ved at gå op i en spids, da jeg endelig ankom til min pind?

Jo, jeg har afgjort fortjent de tulipaner!

Published by Mette on 25 feb 2010

Set på nettet: gratis antivirusprogram

Microsoft udgiver gratis antivirus program.

It-sikkerhedsekspert fra CSIS Security Group, Peter Kruse, udtaler ”Programmet er gratis og det dækker i den grad det gennemsnitlige virusprogram, som man eller skulle betale penge for. På nogle områder er det endda bedre. Det er uden tvivl anbefalelsesværdigt.”

Det eneste krav for at bruge antivirusprogrammet er at man er Windows-bruger. Når det først er installeret, sørger programmet naturligvis for selv for at holde sig opdateret.

Kruse lægger vægt på at programmet er simpelt, men effektivt. Om end det ikke har en masse funktioner – det kan faktisk ikke andet end at fange virus – er programmet til gengæld rigtigt god til netop det.

Microsofts gratis antivirusprogram kan hentes her

Kilde: One.com

Published by Mette on 24 feb 2010

Både og

I morgen tidlig vender jeg næsen tilbage til jobbet efter nogle dages fri. Desværre sidder jeg med en underlig følelse af ikke længere, at have særlig meget lyst. Til at gå på arbejde.

29 år har jeg været ansat og aldrig tidligere har jeg været ked af at skulle afsted. Det er jeg nu.

De sidste års store ændringer – til den ringere side - har gjort at arbejdsglæden er så godt som forsvundet. Og med det sidste tiltag, hvor jeg nødtvunget bliver forflyttet… jamen, jeg ved skuette helt, hvad jeg skal synes! Ked af det er vel den følelse, der ligger lige for.

Jeg ved godt, at jeg skal være glad for, at der stadig er brug for mig. At jeg i det hele taget har et job. Men glæden og forventningen havde afgjort været en anden, hvis det var et job, jeg selv havde ønsket og søgt.

Men det skal have en chance, selvfølgelig skal det det!

Men hverken i morgen eller i overmorgen, hvor jeg stadig sidder på min gamle pind. Der er en vikar ansat frem til udgangen af marts, så jeg har god tid til at overdrage de opgaver, jeg ikke tager med og lære det nye.

Og så er det jo meget snart (børnefri) weekend :-)

Published by Mette on 24 feb 2010

Fremmed fugl

Jo længere vinteren varer, jo flere nye og for mig ukendte fugle dukker der op foderbrættet.

Denne her har jeg ikke set før… det ligner en fejlfarvet bogfinke… men er det nu nok ikke :-)

Ved du måske, hvad det er for en fætter?

Next »