Min begavede datter har belært mig om, at hunde, der blotter bugen, er trygge hunde… det tror jeg på! Og hvad skulle overhovedet true den rødhåredes verden, når skabslågen ind til støvsugeren er lukket, negleklipperen hænger på sin plads og baby Ben er langt væk med sin far.

Nej vel… så kan man da roligt flade ud.

Og sådan her ser dyret ud tæt på…

- hvad er det man siger… det er sådan et fjæs kun en mor kan elske

Og dog… måske er der alligevel noget der truer. Det forlyder nemlig i pressen, både radio og avis, at regeringen til marts vil være færdig med at behandle den nye hundelov.

Modellen går ud på, at 14 hunderacer bliver forbudte. Det vil sige, at racerne hverken må importeres eller avles og skal udfases, i takt med at hundene dør af naturlige årsager. Avlsforbuddet skal håndhæves ved, at de “farlige hunde” steriliseres. I overgangsfasen, hvor hundene stadig vil findes i Danmark, skal de holdes i snor og bære mundkurv, når de bliver luftet, skriverJyllands-Posten.

I følge samme avis er disse hunde i farezone:

Af disse er Pittbull og Tosa allerede på forbudslisten herhjemme. Det kan undre mig lidt at f.eks. den amerikanske bulldog ikke er med – det er trods alt en af de racer, der har været en del omtalt i pressen, og desværre ikke for noget positivt. 

Jeg tror ikke på et forbud. Det eneste man opnår er, at de mennesker, der vil have en “farlig” hund kaster sig over en ny race eller blandingsracer - og man kunne frygte, at det ville blive f.eks. vore dejlige bordeauxer.

Jeg mener, at man i stedet skal ha’ strammet op på avlen herhjemme, indført mentaltest af alle avls- og import hunde og gøre en langt større indsats for stoppe den ulovlige import.

Herhjemme skal American Amstaff allerede mentaltestes og opnå et vist resultat før de bruges i avl, og jeg kunne slemt godt tænke mig at se nogen tal på, hvilke hunde der er problemer med. Er det de danske opdrættede eller er det de hunde, der er opvokset op under kummerlige forhold i Østeuropa og fjernet fra deres mor alt alt for tidligt. Jeg tipper på at sidstnævnte er stærkt overrepræsenteret.

Lad os håbe, at den rødhårede, også efter marts, kan blotte sin bug i tryg forvisning om, at intet truer hende og hendes eksistens.

Hvor glad bliver man ikke lige, når man kommer hjem og finder sådan en lille skønhed i sin postkasse…

Den skal i en lang tynd sølvkæde om halsen - og glæde mit øje og mit hjerte.

Der er sket noget på den ene uge Ben har boet i Vodskov… da han var her første gang var han en forsigtig lille hvalp.

I dag var det med høj haleføring og smart-arse attitude han spankulerede rundt i vores stue… med et “stjålet” ben i munden og som om han ejede hele verden.

- og Arabella så bare overbærende til… endnu.

Til aften har vi fået Spaghetti Genovese efter opskrift i bogen “Funky hverdagsmad”.

• Lækker og nem mad uden kød.
• Tilberedningstiden er ca. den tid man bruger på at skrælle og koge kartoflerne.
• Man skal kunne lide basilikum pesto for den smag er ret dominerende.
• Jeg kunne ikke finde “pappardelle pasta”, så jeg brugte bare almindelig frisk pasta - og pasta er vel pasta uanset faconen!
• Poden har pakket en lille bøtte, hun vil have med i skole i morgen, for retten er også ret velsmagende, selv om den er kold.
• Og retten bliver ret hurtig kold… man bør nok følge opskriftens råd om at servere i varme tallerkener.

Alt i alt en god madoplevelse.

400 g kartofler
200 g grønne bønner
500 g pappardelle pasta
2 spsk pinjekerner
100 g god færdig pesto*
1 bdt basilikum
50 g friskhøvlet parmesan
salt
frisk kværnet peber

Skræl kartoflerne og kog dem møre i en stor gryde i letsaltet vand. Nip bønnerne og kog dem med de sidste 4-5 minutter, indtil de er møre. Hæld kartofler og bønner op i en sigte

Kog pastaen i rigelig, letsaltet vand efter pakkens anvisning.

Rist pinjekernerne på en varm pande, til de tager farve.

Vend pastaen med pesto, kartofler og bønner. Smag til med salt og peber.

Server retten i varme, dybe tallerkener med ristede pinjekerner, plukket basilikum og høvlet parmesan.

Vi fik groft brød til.

* Jeg har altid hjemmelavet pesto på køl efter min nieces opskrift… så ikke noget købe pesto her:

3 håndfulde basilikum
1-2 håndfulde persille
1 håndfuld pinjekerner
1 fed hvidløg
50 g parmesan
1 tsk citron
1,5 dl. rapsolie
½ dl olivenolie
lidt salt

Blend det hele sammen. Smag til.

Man kan blive tagged på de mest besynderlige ting herude i blogland. Vis mig dit ar… vis mig dit køleskab…

Nogle leger jeg med på, andre ikke!

Mine ar ville være en temmelig omfattende sag at vise frem (og desuden privat)… maven er fyldt med ar efter huller… kighuller, instrumenthuller, udtagningshuller og så et stort et, hvor bag der engang sad en sprængt blindtarm.

Min køleskab vil jeg til gengæld gerne dele…

Som det ses, hører det til i den røvkedelige ende. En knivblok og en blomstertavle er alt den pryd jeg har at vise frem… desværre! Ingen smarte magneter, billeder, børnetegninger eller huskesedler, der kan fortælle en historie. Meget i modsætning til maveskindet hvor der ligger utallige historier gemt…

Og bid så lige mærke i de spritnyophængte køkkenlamper (tak Rasmus)… uden gaffatape

Poden går til eksamen i de her dage: dansk skriftlig fremstilling, matematik, engelsk og retskrivnings- og læseprøve.

Hun tager det temmelig afslappet. For afslappet synes den her mor. Jeg spurgte hende i går om hun havde repeteret lidt… det gør jeg i aften, var svaret!!!

Jeg lukker bare øjnene og håber på det bedste

Som en skrev på sin Facebook væg i fredags: Kan man ikke trylle sig hen til mandag? Jeg ville så gerne have weekend først, men set i bakspejlet kunne jeg også godt ha’ ønsket mig at springe weekenden over og frem til mandag. Det har ikke lige være min weekend, men sådan går det indimellem. Og det gider jeg ikke øffe mere over.

Til gengæld har jeg sluttet søndagen af på allerbedste vis med en forrygende god film: Flightplan med Jodie Foster.

Jodie Foster, spiller Kyle Pratt, mor til den seks-årige Julia, i denne nervepirrende thriller. Kyle og Julia er om bord på et gigantisk passagerfly, på vej mod New York. De falder i søvn, og da Kyle vågner, er Julia sporløst forsvundet. Eller er hun? For det mystiske er, at ingen kan huske at have set pigen. Hun står ikke på passagerlisten, og Kyle kan ikke finde hendes boarding pas. Mens Kyle kæmper for ikke at miste forstanden, skal hun prøve at løse dette mareridtslignende mysterium og redde sin datter.

Jodie Foster er sindssygt dygtig efter min mening og hun spiller da også en af de store roller i en af mine favorit film, Ondskabens Øjne. Jeg har lånt endnu en med hende, Panic Room, som jeg har tænkt mig at sætte på dvd’en i morgen.

Så er man altså godt underholdt.

To nye kogebøger har fundet ved til det Bech’ske hjem – Funky hverdagsmad og Køkkenrevolution på høje hæle - og nu her jeg sat mig for, at de skal i brug.

Mens jeg var gift lavede jeg aldrig mad… far stod ved kødgryderne og mor sad ved computeren. En arbejdsfordeling der passede mig ganske glimrende. Jeg nyder at spise god mad, men det interessere mig ikke en pind at lave den. Køkkenrevolution på høje hæle, som jeg fik af poden i fødselsdagsgave lover: 110 fabelagtige opskrifter til travle kvinder der vil spise sundt. Og den anden, Funky Hverdagsmad, erhvervet i Netto i går:

Hører du til dem, der ud på eftermiddagen stadig kan være helt blank for ideer til afternsmaden, er der masser af ny inspiration at hente i denne kogebog

Intentionen er, at vi det næste lange stykke tid skal have noget nyt og uafprøvet hver eneste dag… begyndende fra mandag.

Og poden skal hjælpe… hun ved det bare ikke endnu

Cirkusprinsessen har begivet ud i den store give away verden… hun stiller en halv times (30 min) fotografering og 10 efterbehandlede billeder på højkant.

Så aflæg hende lige et besøg HER og deltag i konkurrencen.

Hun er tisse dygtig med det der kamera, så jeg er helt sikkert med, i håb om hun en dag aflægger Aalborg et besøg :-)

- eller er den bare ikke rejst i år? Foderbættet har besøg ef en stor flok af disse og i følge min fuglebog er det altså en stær! Men kan det nu også passe?

Også de to gul/grønne herunder volder mig kvaler. Musvitter, blåmejer, skovspurve, rødhalse og bogfinker har jeg styr på… men de her..?

…så hvis du nu er der ude Brian - så gi’r du mig lige et pip ikke?

Det har været en underlig fredag… fyldt med modstridende følelser. Dårlige nyheder har blandet sig med gode grin, stor betænksomhed, varme smil og hjælpsomhed.

Det er rigtigt rart, når tingene ikke helt flasker sig, at være omgivet af mennesker, der kerer sig om mig og gerne vil hjælpe. Rigtigt meget rart og det gør unægtelig det hele noget nemmere at kapere.

Tak!

Jeg har en god ven. Han er indædt Facebook modstander. Jeg har gasset ham lidt, kaldt ham forstokket, en tværing osv… og som jeg slår ham i hovedet med, så kan han ikke vide hvad det er, hvis han ikke vil prøve

Jeg er dog lidt tilbøjelig til at gi’ ham ret sommetider (men sig det eeeeendelig ikke til ham). Jeg har nemlig selv et ambivalent forhold til Facebook… flakser lidt frem og tilbage, deaktivere min profil, er så alligevel nysgerrig og aktivere den igen… nå, men det korte og det lange er, at samme tvære ven i dag sendte mig denne lille YouTube til skræk og advarsel.

Er det alle dine Facebook-venner, som du gad hænge ud med i virkeligheden? Og hvor irriterende ville det være, hvis de kom på uanmeldt besøg? Fredagsfilmen giver dig svaret… 

Skræmmende… meget skræmmende… ikke sandt?

En ubehagelig samtale sent i aftes resulterede i endeløse spekulationer, der vandrede ud og ind hele natten. Søvnen have mere end svært ved at indfinde sig. Da jeg endelig faldt i søvn, synes jeg kun der gik 5 minutter og så lød vækkeurets insisterende biib biib biib…

Godt det er fredag og weekend…