For ganske kort til siden købte jeg disse her flotte sorte Hunter Regent gummistøvler. Jeg har bare et lille problem… de er for smalle i skaftet. Jeg kan sagtens passe dem, men jeg kan ikke have bukser inden i og så forsvinder fidusen med et par gumistøvler, når formålet med dem er, at lufte hund i al slags vejr.

I stedet for bare at sætte dem ind bag i skabet, sælger jeg dem nu videre.

Black Regent Gloss er den nyeste gummistøvle fra Hunter, i skinnende “glossy” look, med neopren foer og i nyt smart design. Gummistøvlen er produceret i lækkert naturgummi med solid skridsikker sål og foeret med Neopren, der gør den ekstra lun til de koldere måneder.

Jeg har haft dem på én gang. De leveres i original kasse og er lige så fine som et par sprit nye.

Prisen er kr. 499,- + porto

Støvlerne ER solgt!

- det lover rigtigt godt for de næste femhundrede!

Sådan en kan man vist roligt sige jeg havde i går… alt der kunne gå galt, gik glat.

Og dog… det lykkedes mig faktisk at sidde i sofaen med en kop te og se håndbold hele aftenen uden at komme til skade eller ødelægge noget.

Det var i går og så må man så bare glæde sig over de små ting: ingen besøg på skadestuen, huset står endnu og hunden lever…

- og indtil videre ser dagen i dag ud til at blive bedre.

God tirsdag!

Når nu håndbolden bliver lidt for kedelig, kan man jo godt sådan zappe lidt rundt…

En kanal sendte et eller andet dødsygt reality program med nogle smukke unge mennesker, der kunne vinde en titel som “Supermodel”… alligevel blev jeg hængende. Lidt. Den ene dommer var næsten ikke til at få øjnene fra igen. Poden blev kaldt ned. Fuldstændig enighed blandt frøknerne Bech… hold da op. Tyson Beckford. Det må da være den u l t i m a t i v e chokoladesukkermus

Jeg har da valgt den helt forkerte branche. Jeg skulle da ha’ været modefotograf… hvis jeg da overhovedet ville være i stand til at opretholde den professionelle distance…

- er det mon for sent at sadle om?

Jeg troede, det ville blive en god mandag, men alt er bare gået galt… selv programmerne modarbejder dig, konstaterede min hotline ven på tredje

Jeg tror bare, jeg går hjem… sætter mig lige så stille og afventer tirsdagens komme!

Google Street view er endelig dukket op i Danmark… dog kun i og omkring de 4 største byer og tyndest dækkende omkring Aalborg, hvor jeg jo bor. Man kan dog gå tur på Vodskov Vej, som er det tætteste du kan komme på, hvor jeg bor.

Jeg har moret mig med at finde gaden, hvor jeg er født. Jeg har faktisk ikke været der siden, så det er lidt sjovt endelig at se.

Kronprinsesse Sofies Vej på Frederiksberg

Og herunder ejendommen hvor min familie boede da jeg blev født (tror jeg)

For et år siden ville jeg ikke ha’ troet, at jeg ville komme dertil, hvor jeg ville kigge undrende på folk og bagefter tænke “Nå ja…”, når de spurgte til “mine blodpropper”. For et år siden gik der ikke én eneste dag uden de poppede op i mit baghoved, fyldte mig med angst og ødelagde min dag.

I dag skænker jeg dem kun en tanke, når andre minder mig om det. Det lyder måske ikke af noget – men for mig har det krævet et stort stykke mentalt arbejde, at nå dertil og derfor er jeg ekstra glad for, at det er lykkedes. Endelig.

Mennesker, begivenheder, ting som på tidspunkter, korte eller lange, fylder så enormt meget og som man tror, man ALDRIG glemmer… det gør man måske heller ikke… glemmer… men alligevel sker der en umærkelig forandring, så de bliver sjældnere og sjældnere gæster i tankerne. Heldigvis.

Jeg er helt mig selv, jeg er hel igen…og hele verden ligger åben!

Det er med nogen bæven, at jeg overvejer at gå i seng, inden poden er sikkert inde af døren. Men jeg kan jo lige så godt vænne mig til det, for det bliver med garanti ikke sidste gang…

Hun er til en privat fødselsdagsfest her i byen, som først er færdig kl. 3 i nat. Hun har fået alle formaningerne… hun SKAL følges med en, når hun går hjem og inden de forlader festen SKAL hun sende mig en sms, så jeg ved hun er på vej. Er der ingen at følges med SKAL hun ringe og så står jeg op og går jeg hende i møde.

Jeg stoler på, at hun bærer sig fornuftigt ad… ellers havde hun slet ikke fået lov! Og så lukker jeg øjnene, håber jeg har gjort mit forarbejde godt nok og sender hende ud i en verden, hvor hun selv skal/må tage ansvar – og det stoler jeg faktisk på, at hun kan!

Men kan jeg overhovedet sove? Mon!

Dagen måtte jo komme, hvor han ryddede forsiderne…

I lørdags blev en god ven 40 år. I den anledning havde jeg lavet det her fødselsdagskort til ham… i dag havde han publiceret det på sin Facebook profil! Det gjorde mig rigtig glad at se, at mine anstrengelser havde glædet ham.

Næste lørdag er vi inviteret til et brag af en fødselsdag… jeg tør godt vædde på, at det ikke bliver kedeligt – fødselaren er nemlig ”not normal”

Jeg er ved at være færdig med Dan Browns nyeste roman, “Det forsvundne tegn”.

Paris, London og Skotland er blevet afløst af et lille område i det centrale Washington, D.C. Tidsrammen er kogt ind til ganske få timer. Men ellers ligner Dan Browns længe ventede efterfølger til bestsellerfænomenet ”Da Vinci Mysteriet” nu helt frem til sidste side forgængeren så meget, at man under læsningen nærmest begynder at krydse ligheder af. Det gælder adskillige af bipersonerne i ”The Lost Symbol”, det gælder de stadige skift mellem hidsige forfølgelsesscener og alenlange udredninger af hemmelige koder og sammenhænge på langs og tværs ad den samlede verdenshistorie, og det gælder den store kosmiske finale hvor alting finder sammen og alligevel viser sig at være noget helt andet end man troede.

Der er ingen tvivl om, at Dan Brown kan skrue en pageturner sammen. Hans karaktertegning er håbløs, men Det forsvundne tegn er - i lighed med hans tidligere romaner om Langdon - actionfyldt, hæsblæsende og spændende! Jeg har været underholdt, selvom jeg denne gang må jeg erkende, at jeg er stået lidt af på sproget.

Der har været skrevet en del i pressen om, at man måske havde forceret oversættelsen. Om det er derfor, skal jeg lade være usagt, men sproget er klodset og man snubler rundt i en blanding af uoversat engelsk og dansk. I lange passager belæres man om religion, filosofi, videnskab, kunst, arkitektur, om frimurerordenens principper, ritualer og symboler og noetisk videnskab - og ind imellem har jeg næsten syntes, at jeg måtte sidde med en fremmedordbog for at forstå visse afsnit i bogen. Og det irriterer mig, at jeg i en skønlitterær bog, jeg læser som ren underholdning, visse steder ikke fanger meningen.

Jeg har en roman mere liggende af samme Dan Brown: Tankados kode. Er det mere fra samme skuffe tror jeg nok, jeg lader hans forfatterskab hvile.

Jeg er rigtig glad og tilfreds med dét, denne her torsdag har budt mig… at I ve’ det!

3 dåser kokosmælk (1 liter) • 2 spsk gul kary pasta • 4 hele kyllingelår • d dl god hønsebouillon • 3 spsk sukker • 2 spsk sød thaisojasauce • 2-3 spsk fishsauce • 250 g tørrede ægnudler  • 1 l sojaolie til dybstegning. Pynt: korriander • forårsløg. Tilbehør: 6 thaiskalotteløg i kvarter • 2 lime skåret i både.

Kom kokosmælk i en gryde og varm den op. Tilsæt karrypasta og lad det koge i ca. 2-3 minutter, inden kyllingelårene tilsættes. Kom hønseboullion ved og bring det i kog. Tilsæt sukker, sojasauce og fishsauce og lad det småkoge ved lav varme i ca. 30 minutter, indtil kyllingen er mør. Hvis suppen koger for meget ind, så tilsæt mere boullion eller kokosmælk.

Kog ægnudlerne efter pakkens anvisning. Hæld vandet fra og hold dem varme. Varm olien op i en gryde. Dybsteg 100 g af nudlerne i ca. 40 sekunder i meget varm olie, indtil de er sprøde. Tag dem op med en hulske og læg dem på fedtsugende papir.

Hæld suppen over de resterende nudler i varme suppeskåle sammen med kyllingelårene og brug de sprøde nudler som topping. Pynt med fintsnittet koriander og forårsløg.

Server suppen med thaiskalotteløg og lime som tilbehør.

…………………….

Note

• Kyllingelår i en suppe lød en anelse besværligt i mine ører, så jeg skar kyllingbryst i små mundrette tern i stedet for
• Thaisojasauce havde ingen af de lokale handlende, så det sprang vi let og elegant over – uden den store betydning for det færdige resulat… tror vi i det mindste ikke!
• Den gule karrypasta er stærk så hold dig til de to spiseskefulde
• Vi sprang også let og elegant over de dybstegte nudler – 1 liter olie og 100 g nudler… lød en anelse overedrevet som pynt.
• Jeg tror, det kunne være rigtigt godt med ananasstykker i
• Vi spiste groft brød til 

Jeg konstaterede, det smager vist meget godt og poden svarede, helt vildt!

Og bedre anbefaling fås ikke