Skrevet af Mette, lørdag 23. januar 2010 kl.23:22
Løsgående piger
Det er med nogen bæven, at jeg overvejer at gå i seng, inden poden er sikkert inde af døren. Men jeg kan jo lige så godt vænne mig til det, for det bliver med garanti ikke sidste gang…
Hun er til en privat fødselsdagsfest her i byen, som først er færdig kl. 3 i nat. Hun har fået alle formaningerne… hun SKAL følges med en, når hun går hjem og inden de forlader festen SKAL hun sende mig en sms, så jeg ved hun er på vej. Er der ingen at følges med SKAL hun ringe og så står jeg op og går jeg hende i møde.
Jeg stoler på, at hun bærer sig fornuftigt ad… ellers havde hun slet ikke fået lov! Og så lukker jeg øjnene, håber jeg har gjort mit forarbejde godt nok og sender hende ud i en verden, hvor hun selv skal/må tage ansvar – og det stoler jeg faktisk på, at hun kan!
Men kan jeg overhovedet sove? Mon!
Tags: Poden









Eva skrev den søndag 24. januar 2010 kl 07:02 #
Øvelse gør mester. Men man skal altså også øve sig. Ellers får man ikke søvn i øjnene flere år, og det er jo ikke så sundt. Håber, du sov godt. Hilsen fra en erfaren kvinde.
Svar
Mette
søndag 24. januar 2010 kl 11:22
Jeg sov godt, afbrudt af at hun kom hjem selvfølgelig.
Hun sms’ede og kom som aftalt i selskab med en veninde. Så det er godkendt
Svar
Lotte skrev den søndag 24. januar 2010 kl 09:25 #
Den tid glæder jeg mig bestemt ikke til .Vi skal jo igennem hele 2 gange.
God søndag
Svar
Mette
søndag 24. januar 2010 kl 11:24
Jeg har frygtet det længe… men jeg synes faktisk Nanna bærer sig rigtig fornuftigt ad så det er ikke så slemt. Endnu.
Selv god søndag
Svar
Sidsel skrev den mandag 25. januar 2010 kl 10:08 #
Ja, pyha..når ens unger færdes ude om natten. Dengang forstod jeg simpelthen ikke, HVORFOR min mor bare ikke sov, når jeg var ude??? Det forstår jeg nu!
Det var nemmere, da de lå i liften, så vidste man hvor de var..Men men livet går jo heldigvis fremad. Og din datter lyder jo meget fornuftig;-)
Kh Sidsel
Svar