Endelig en film jeg ville elske at tage poden med ind og se… nærmeste biograf: Metropol Århus!!!

Er vi virkelig så provinsielle, at Nordisk Film ikke tror, at en “smal” film som Precious kan gøre sig i en Aalborgensisk biografsal.

Åbenbart!

Himlen ligner en, der godt kunne komme mere sne ud af… somom vi ikke allerede har nok af den slags liggende.

Den rødhårede og jeg har kæmpet os en tur ned af markvejen… går man lidt forsigtigt, kan man gå ovenpå den meter sne, der ligger. Men det med det forsigtige fatter dyret ikke, så hun stormer afsted og havner med jævne mellerum inde i en to meter høj snedrive… og når hun får sig kæmpet op igen, ligner hun en der fatter NADA… og det gør hun nok i øvrigt heller ikke

Poden og jeg skal bruge dagen på kedelige praktiske ting. Vaskemaskinen er allerede sat på arbejde, men støvsugning, gulvvask og rengøring er vi nok nødt til at gøre en indsats for selv.

Først skal poden dog hives ud af fjerene… og det bli’r hun nu!

God søndag.

Det var i sandhed en anderledes oplevelse at være til Jimmys fødselsdag… der var alt fra rockere med tatoverede ansigter til en lille polsk knægt på 2 år iført det fineste jakkeæt med vest og slips – eller som fødselaren selv udtrykker sig om de inviterede

alt fra tyndskid til hold i ryggen
 

Hvilken kategori poden og jeg hører til ved jeg ikke… et sted midt i mellem. Måske.

Der kom ikke til en forfærdelig masse billeder ud af det… en 40 stykker, som så til gengæld alle var rimeligt vellykkede. Opgaven blev gjort ekstra svær af, at jeg var lidt i tvivl om en den meget tatoverede del af gæsterne overhovedet havde lyst til, at der blev taget billeder af dem – men det var okay, forudsat at de var til privat brug. Dem får I så ikke at se, men jeg viser gerne billedet af den tudevorne fødselar :-)

Han havde våde øjne ved flere lejligheder… her tuder han over en gave, som han har fået af de inviterede Langholtere!

TUUUUDEFJÆÆÆÆÆS!

Som nævnt i indlægget omkring Ben’s bratte afrejse fra Vodskov, er hundeverdenen ikke altid et sted, der er rart at være. Ondskabsfuldheder, intriger, sladder, ævl og kævl er hverdag, når man bevæger sig i den verden, som lidt mere end blot almindelig hundeejer. Jeg mistede lysten for nogle år siden og meldte mig helt ud…

I dag har den så vist sig fra sin varme og betænksomme side. To mennesker, uafhængig af hinanden, har ringet hertil for at få min eksmands telefonnummer. Begge med et tilbud til ham!

Jeg er spændt på at høre udkommet af de samtaler, når vi mødes til fødselsdag senere på dagen…

Efter at have være på marken med den rødhårede kan jeg konstatere, at Kong Vinter endnu ikke har sluppet sit tag. Over Nordjylland skinner vintersolen fra en klar himmel, mens kulden stadig bider i kinderne.

Poden sover endnu… men ikke ret meget længere. Der skal gøres klar til fødselsdagsfest og kender jeg hende ret, kan der sagtens gå et par timer med det.

Jeg har lovet fødselaren at medbringe mit kamera… jeg havde overvejet det selv og så forkastet tanken igen. Jeg er altså ikke ret god til, at gå at stikke mit kamera op i hovedet på folk – det gælder både folk jeg kender og folk der er mig totalt fremmed - som langt den overvejende del af de 100 gæster i dag, må siges at være. Men nu er jeg blevet bedt om det, og så må jeg jo tage mig sammen og bryde den lille grænse for mig selv!

… poden skal op – og slæbes nedenunder til et morgenbord med alt hvad dertil hører.

God lørdag til jer

Den lille Ben skal ikke længere bo hos min eksmand… opdrætteren har opsagt samarbejdet med ham og meddelt, at  Ben bliver afhentet og placeret i et nyt hjem!

Jeg ved ikke, hvad der er sket og det rager heller ikke mig - det eneste jeg ved er, at det har efterladt en far og en datter fyldt med ubesvarede spørgsmål, frustration og sorg!

(og jeg vil gerne understrege, at det i hvert fald ikke er fordi Ben er blevet misrøgtet – bare for at få det på plads, så der ikke opstår ondskabsfulde rygter i den anledning)

Jeg har med vilje deaktiveret muligheden for at kommentere dette indlæg. Jeg kender dén hundeverden alt for godt, og jeg ønsker ikke at blive rodet ind i en strid, som ikke kommer mig ved. Dette indlæg er blot en konstatering, så I ikke undrer jer over, hvor Ben pludselig blev af.

Så er det weekend. Endelig. Planerne er blevet lidt anderledes end først forventet – men ikke til den ringere side. Poden skal være her, i stedet for hos sin far og det er altid en velkommen ændring. For mig. Biografplanerne ryger sig dermed en tur, men den tager vi en anden weekend. 

Fast ligger udsigten til en 40 års fødselsdag af de usædvanlige. Omkring 100 mennesker af mere eller mindre tvivlsom karakter samles i morgen i Langholthallens cafeteria for at fejre Jimmys 40 års fødselsdag. Det har han tænkt sig at gøre med manér. Og at dømme efter det bjerg af våde varer, han har stavlet op i sit bryggers, kommer det ikke til at gå stille af.

God fredag og god weekend.

Det er i sandhed en særlig dag… en lille ny baby Rosa er kommet til verden.

Stort tillykke!

The Road…

en sjældent gennemført, hypnotiserende filmatisering. En mageløs præstation – intet mindre.

Den vil jeg bruge den kommende søndag på at se, og som jeg kan forstå på de anmeldelser den har fået (her og her), er det vist en af de helt store filmoplevelser, jeg har i vente.

Cormac McCarthys Pulitzer-vindende roman af samme navn er forudbestilt på saxo.com.

En af dem de andre ikke må lege med…

Nanna og jeg har brugt eftermiddagen i selskab med Jimmy og hans hunde. Det er en både morsom og svedddryppende affære, at få opgaven med at fotografere hans hvalpe – og det gælder i øvrigt både for handler og fotograf… jeg har ikke nerver til det her… hylede han hvert 2. minut

Det kan godt være en bordeaux hvalp er livlig… men det er absolut intet mod den energi, der er i en amstaff. Det er ganske enkelt fuldstændig umuligt at fotografere dem medmindre de bliver holdt fast. Man kan ikke – som i overhovedet ikke - nå at fange dem i linsen, hvis de bare får lov at løbe løs.

Jeg bliver helt svedt bare ved tanken om at skulle leve med sådan et energibundt.

I Langholt bliver en spade kaldt en spade, sådan er det bare. Og det er på mange måder dejligt befriende. Nok er Jimmy en rod, men i dag gjorde det mig rigtig glad, igen at få bekræftet, at han også er mig en rigtig god ven… og dem kan man ikke få for mange af.

Lørdag nat sendte TV2 en stort anlagt live støtte koncert for ofrene i Haiti, “Hope for Haiti now”. Bono, Stevie Wonder, Madonna, Sting, Mary J. Blige, Beyoncé, Cold Play og mange flere af de helt store kanoner optrådte denne nat. Desværre/heldigvis er kl. 02.00 ikke tidspunktet jeg ser fjernsyn på – men så er det jo godt vi har internettet.

Albummet blev udgivet mandag morgen på iTunes og for formedelst 56 kr. har jeg fuld lovligt hentet de 20 dejlige numre og samtidig støttet den gode sag.

Lyt f.eks. til dette dejlige nummer, som er kendt i utallige versioner… denne her med Justin Timberlake og Matt Morris hører bestemt ikke til de ringeste

Han er smart i en fart… når han vel at mærke sidder i dækning under juletræet

- at  jeg går ikke i seng i aften før jeg har indkøbt min. 2 stk. røgalarmer.

Den fine gamle stråtækte skovriddergård, der ligger en spytklat fra mit lille hus, er brændt til ukendelighed i nat. Eller en af længerne er. Man mener branden er påsat. Samtalen har naturligt drejet sig om brande og røgudvikling… og mine kolleger har med bestyrtelse hørt mig fortælle, at jeg ikke ejer en røgalarm… du og Nanna sover endda ovenpå..!

Okay så… jeg aflægger Hoffmeier et besøg på vejen hjem og køber sådan et par stykker. Sådan skal det da heller ikke være. Og da slet ikke hvis der er en pyroman på spil i omegnen.

Jeg lover…

Man skal kun føre én gang i en kamp… og det er til sidst!
 

Ulrik Wilbek efter Danmarks håndboldgyser mod Norge.

Sød kan han bestemt også være… Ben… i nogle små næsten umålbare splitsekunder…

Til de der ikke kender racen og har stukket næsen i sådan en hvalpepels… den er nøjagtig lige så blød og lækker, som den ser ud!