Archive for december 16th, 2009

Published by Mette on 16 dec 2009

Jeg trænger så frygteligt…

Det har været en af de dage, hvor jeg har jagtet rundt fra det ene til det andet uden egentlig at få tid til at gøre noget ordentligt færdigt… sådan føltes det i hvert fald.

Selv på en it-virksomhed er der i visse afdelinger travlt i december. Min er en af dem. Jeg nyder travlheden - men jeg vil helst have sjælen med i det jeg laver og det nåede jeg ikke i dag. Nu sidder jeg her… i  min sofa med en varm og snorkende hund ”på” fødderne. Jeg er færdig. Helt færdig. Og jeg mangler stadig dagens gøremål herhjemme. Suk!

Nå, uanset hvor meget jammer jeg lirer af, kommer der sq nok ingen og gør det for mig.

Biblioteket nåede jeg da. Jeg “forgreb” mig på 4 bøger, som jeg ikke aner hvad er – men mon ikke der er en chance for, at bare en af dem er interessant. Ellers har jeg som Jens nævner stadig en lydbog jeg mangler at høre.

Og går det helt galt, så ankom Århus Charters sommerkatalog med posten… gu’ ve’ om ikke jeg kunne få et par dage til gå med, at drømme mig langt væk herfra. Jeg tror det.

200915dec_0032

Jeg trænger til den ferie, der venter et par dage forude. Tenerife, Mallorca eller Vodskov… det er ligegyldigt. For jeg trænger!

Published by Mette on 16 dec 2009

En mindre krise…

I aften ryger sidste kapitel i Åke Edwardsons “Den sidste vinter” og jeg har ikke nogen ny på bedding…

Jeg er vist pinedød mig nødt til at aflægge biblioteket et besøg, for jeg kan da ikke gå 14 dages juleferie i møde uden mindst 2 bøger på natbordet. Og jeg tør da slet ikke haste ud og købe en af dem, der står på min ønskeseddel… så får jeg bare på puklen :-)