Morgenen blev brugt på en ubehagelig, tåbelig og ikke mindst ufrugtbar meningsudveksling med et menneske jeg holder meget af, men som jeg bare ikke kan finde melodien med. I stedet for at erkende, at det er svært, for ikke at sige umuligt at ændre på andre end sig selv (og det er såmænd svært nok), så sidder vi der, i hver vores skyttegrav og fastholder stædigt vores egne synspunkter uden at lytte ordentligt til hinanden. Det gør mig rigtig ked af det, men jeg må nok desværre erkende, at jeg ikke formår at være sådan et menneske, der er plads til i den der perfekte verden.

Midt i det hele ringede mobilen og i den anden ende befandt sig et barn med stemmen fuld af gråd. Hun var gået hjem fra skole, fordi hun kunne ikke holde alle spørgsmålene om Dagmar ud. Jeg lukkede ned og kørte hjem efter blot et par timer på job… jeg synes ikke, hun skulle være alene, når hun var så ked af det og samtidig havde jeg selv brug for “luft” og noget andet at tænke på.

Fredag er sidste arbejds- og skoledag. Vi har ferie i 14 dage.  Og jeg tror vi trænger, både poden og jeg!

Sorry. Our boss is an idiot. But we didn’t choose him.
 

- sådan står der på vaskeanvisningen på et nyt stykke tekstil jeg har fået

PS: På nakkemærket står der et andet… If this garment doesn’t live up to your expectations or dissappoints you in any way there may be several explanations: It won’t make you smaller, and it won’t make you any taller… But really, who gives a monkey. With this on, you’ll look stunning just the way you are.

Jeg ville ha’ svoret, at jeg aldrig ville sætte mine ben i biografen for at se en Science fiction film. Og da en begejstret kollega sendte mig link til denne efterhånden stærkt omtalte ”Avatar”, tænkte jeg da også; ja ja, det er godt med dig… det bliver ikke med mig som betalende tilskuer.

Men man har som bekendt ét standpunkt indtil man tager et nyt, og da Nanna og jeg så “A Christmas tale” i 3D, blev der vist forfilm til “Avatar”, også i 3D…

nå… godt så… vildt… hold da op… waw… jeg bøjer mig i støvet
 

Nu er billetterne bestilt og så er det bare på med brillerne og det åbne sind… ingen skal nemlig beskylde mig for ikke, at turde prøve noget nyt - og måske blive begejstret.