Arjmen for pokker, hvor klodset har man lige lov at være…

Jeg skulle bare lige hurtigt sætte noget vasketøj i gang, og i det jeg vil lægge vaskebolden ind i vaskemaskinen smutter den ud af hænderne på mig. I mit fjumrede forsøg på at fange den slår jeg i stedet til den og al vaskemidlet bliver slynget ud i mit ansigt og hår… for pokker det sved i mit ene øje, så jeg styrter op under bruseren og skyller det bedste jeg kan.

Jeg kan læse på flasken, at der er “risiko for alvorlige øjenskader” så jeg ringer til vagtlægen, som siger jeg skal henvende mig på skadestuen med det samme. Jeg får ringet efter en taxa og kort tid efter ligger jeg så der, stærkt duftende af Ariel, med en plastik dut tapet på øjet, hvori der skylles saltvand gennem.

Vi ser mange sjove skader, konstaterer sygeplejersken…men sjældent nogen så velduftende

Jeg bliver derefter tilset af en læge (nydeligt ungt eksemplar i øvrigt… så meget kunne jeg da se), som bedøver mit højre øje og konstaterer ætsningsskader på hele øjeæblet.

Heldigvis skønner han, at de ikke er alvorlige, så jeg bliver sendt hjem med noget saltvand og salve. Beroliget er jeg nu ikke helt, for han blev ved med at stå og studere en lille bog inden han dryppede diverse væsker i mit øje… som om bogen var en slags ”lægevidenskab for dummies”… men lad os håbe jeg tager fejl.

Det gik så eftermiddagen og lidt af aftenen med… 

- og således gik det også til, at jeg ikke fik stemt til kommunalvalget

Tv2 Nord sendte i aftes afslutningsdebat før kommunalvalget med deltagere fra Aalborg Kommune.

Jeg nærer i forvejen stærk antipati mod denne lille selvfede mandsling, som i årevis har siddet på vores borgmesterpost og i aftes var han direkte pinlig og utroværdig. Jeg kan ikke forestille mig han vandt mange stemmer under dén debat. Han nedgjorde på den mest barnagtige måde sin modstander fra venstre – heldigvis bed hun ikke på og fik ham dermed til at fremstå som en endnu større nar.

Alle børn på første holdet i Aalborg

Ingen skal lades i stikken i Aalborg

Den eneste sag der i virkeligheden interessere ham, er prestigebyggerierne rundt om i byen, bl.a. ”Musikkens Hus” ved havnefronten. Så skide være med at skolernes toiletter er fra 50′erne og så ulækre at ungerne ikke vil benytte dem, at skolematerialerne er lige så gamle, at der ikke kan ydes ordentlig pleje af vores gamle og hvem husker ikke sagen om Rasmus Podenda, der i den grad blev ladt i stikken…

Behøver jeg at sige, at jeg end ikke overvejer at give socialdemokraterne min stemme i dag?

Jeg kan lige så godt sige det som det er. Jeg bryder mig ikke om lilla… jeg ser decideret syg ud i lilla… intet mindre! Og det gi’r visse problemer denne vinter.

Alt det tøj jeg kigger på fås i lilla… og lilla

Samme problem har jeg med brillemoden. Her er det dog ikke farven der er uklædelig men formen… årets brillemode dikterer ”stort og markeret” og det får mig altså til at ligne en kvindelig udgave af Harry Potter.

Jeg tror bare, jeg går i hi denne vinter og håber på mere klædelige tider til foråret.

Et virkelig morsomt syn… en biograf fyldt med mennesker iført ens sorte plastic briller, her i podens og min version ;-) 

Vi har brugt søndag eftermiddag på at se ”A Christmas tale”. Jeg var dybt dybt imponeret over, hvor flot den er lavet. Jeg ikke tidligere set en 3D film og min umiddelbare tanke var: hvor fantastisk kan det lige være. Men når man får lyst til at stikke hånden ud og føle sneen, der daler… ja, så er det squ godt lavet.

Filmen er endnu en genfortælling af Charles Dickens historie om Mr. Ebenezer Scrooge, som må så grueligt meget igennem før han finder glæden ved livet. En fortærsket historie og som sådan bragte Disneys version ikke noget nyt med sig… bortset fra at imponere med sin flotte opvisning i 3D effekter.

PS: Absolut ikke en film for mindre børn.

TV2 reklamerer med det flere gange om dagen i øjeblikket… albummet “Love Christmas” med The Antonelli Orchestra (kendt fra “Vild med dans”).

Poden og jeg kan jo nærmest ikke få julemusik nok, så det blev da fluks hentet på TDC Play. Og jeg blev overrasket. Glædeligt overrasket. Det er en super lækker skive de har lavet… hør bare nummeret One Wish

Kan absolut anbefales – uanset om man kan hente det på TDC Play – eller må i pladebiksen efter det.

Og der er kun 40 dage tilbage.

Det der skulle ha’ været en weekend i den jyske hovedstad med shopping, hyggelige café besøg, masser af snak og måske oven i købet lidt dansebensluftning - endte i en aflysning (influenza), for meget rødvin, en kanonhovedpine og  en overnatning på en ubekvem sofa…

Sådan kan tingene hurtige tage en drejning.

Til gengæld havde den rødhårede så fornøjelse af sin mors selskab - og det forhold er så dejligt ukompliceret - hun skal bare have noget mad, kløs bag ørene og en tur ned af markvejen, så er hun lykkelig.

Tænk hvis det var lige så nemt at omgås mennesker..!

Så hænger hylden der… og i vater og hvad har vi

Poden er parkeret sammen med sin halvsøster weekenden over… det gi’r frit slag for mors flyvske planer, som ikke omfatter hverken hund eller barn

See you later og

Jamen altså – hvor heldig kan man være. Jeg søgte råd hos firmaets håndværker vedrørende mine papvægge og svævehylden, der ikke ville hænge ordentligt.

Jeg ville egentlig blot have et råd om, hvilke rawlplugs jeg skulle købe - men se hvad han udstyrede mig med…

Hvis jeg ellers har fattet instruktionen rigtigt, vil jeg kunne hænge en elefant op på de skruer bagefter

Det bliver nok næppe aktuelt og bare hylden vil hænge, skal jeg ikke klage.

Den anden aften så jeg i nyhederne på DR, at Patientforsikringen for første gang forsøger at få et medicinalfirma til at betale regningen for den erstatning, som en patient har fået efter at være blevet skadet af piller.

Patientforsikringen har fra 1996 til og med 2006 anerkendt 381 sager som erstatningsberettigede. I langt størstedelen af disse sager har ministeriet vurderet, at produktansvarslovens regler ikke kan bruges til at få medicinalfirmaet til at punge ud med erstatningen.

Kammeradvokaten har nærlæst 62 sager – og af dem er der kun én sag, som er vurderet stærk nok til at kunne vindes.

Jeg ved ikke hvorfor, men jeg tog bare for givet, at de altid sagsøgte bukserne af medicinalfirmaerne efter at have tilkendt patienterne erstatning… hvis producenterne ikke skal punge ud af egen lomme, har de vel ikke den store motivation for at forsøge at lave bedre og mere sikre produkter. Eller?

Min sag har forhåbentlig været med på “lægerådet” i starten af november, så jeg snart kan forvente, at få en endelig afgørelse.

En ordentlig check ville lune lige her før jul

- og en erfaring rigere!

Man kan IKKE hænge svævehylder på en “pap”væg

Poden hører ikke til de højeste piger i venindekredsen. Tværtimod. Der er en på 189 og en på 178, så Nanna er med sine 170-172 blandt de “små”.

Det gælder dog ikke fødderne… 

- her taler vi bowlingsko i str. 41, kun overgået kun af klassens drenge.

Vi, poden og jeg, har haft tekniker på vores pc’er til aften.

Der er altid problemer med udveksling af filer via mail… enten bliver de snuppet af virusfiltret eller også er de bare alt for længe undervejs. Det udtrykte jeg min irritation over ved frokostbordet og min allersødeste it-ven siger så: jamen, du kan da bare dele en mappe, så kan I udveksle filer deri.

Det var så nemmere sagt end gjort og jeg måtte ha’ fat i ham til aften. Hjemme fra sofaen i Klarup kan han ved hjælp af programmet Teamviewer fjernstyre begge vores pc’er. Og ikke bare kan han gøre tingene for os – vi kan også se, hvad han gør og forhåbentlig lære af det. Eller noget.

Jamen for pokker, er det smart eller hvad? Nanna mente nu godt nok at uhyggeligt var ordet.

Tak dear

(Og lige her inden sengetid truede jeg hende med, at jeg fik ham til at slukke hendes pc, hvis hun ikke selv gjorde… det kan han så ikke nu, men det behøver hun ikke vide )

Her begynder at dufte mistænkeligt af and, der er ris a la mande på køl og iPoden spiller Rocking around the Christmas Tree… vi mangler stort set kun gaverne og træet, så ville man tro det var juleaften… 

- vi kan kalde det en slags generalprøve

(og ikke et ord om at “nogen” har fundet den store julekasse frem - baaaaare for lige at kigge i den)

Vi skal da ha’ and Mortensaften. Selvfølgelig skal vi det. Men det havde resten af Nordjylland åbenbart også besluttet sig for, så alle tre supermarkeder i vores lille by havde gabende tomme kølediske, da vi nåede så langt i aftes… en halv time inden lukketid!

Da det jo nærmest var en nødsituation, var jeg heldig at kunne jeg låne en bil og vi satte kursen mod det store forkromede indkøbsmekka, hvor jeg ellers aldrig sætter mine ben, fordi jeg aldrig kan finde noget som helst i den enorme mængde af varer.

Men her havde de ikke bare and – de havde de fineste friskslagtede berberiandebryster. De var store og kostede en mindre formue, men skal der være fest, så lad der være fest… og således er der lagt op til et supermåltid med hele svineriet på matriklen i aften, som selvfølgelig afsluttes med Ris a la mande… det synes poden hørte sig til efter sådan en julemiddag