Jeg har aldrig været arbejdsløs, jeg betaler selv den fulde husleje og jeg har aldrig fået tilskud til hverken dagpleje, børnehave eller dus. Man kan vel ikke påstå, at jeg på nogen måde har belaset det offentlige system og jeg kender derfor heller ikke arbejdsgangen…

Nu er der så dukket en sag op, hvor jeg har brug for hjælp. Min læge be’r mig ringe til min sagsbehandler – jeg anede ikke engang, at jeg havde en sådan. Det kostede næsten en time i telefonen, hvor jeg blev stillet i kø, omstillet i en uendelighed, selv måtte ringe til andre numre blot for at blive stillet om igen, for til sidst at få besked på at ringe igen på mandag mellem 8.30 og 9.30…

Jeg skal vist starte tidligt mandag, hvis jeg skal nå at komme gennem i deres telefonåbningstid :?

Stakkel de mennesker, som har ofte har brug for den type kontakt – det havde min tålmodighed vist ikke rakt til.