Archive for november, 2009

Published by Mette on 30 nov 2009

Den sidste vinter

Det glæder mig altid, når en af mine yndlingsforfattere kommer med nyt. Også selvom forfatteren proklamere, at det er den sidste bog i en serie.

I dag modtog jeg Åke Edwardsons 10. roman om Kommisær Erik Winter – Den sidste vinter hedder den, meget apropos. Den får ros som værende en af Edwardsons bedste og er dermed et forhåbentlig smukt men også trist punktum for en serie gode kriminalromaner.

“I den sidste vinter” kommer Erik Winter ind i to sager, hvor unge kvinder er fundet døde ved siden af deres kærester. I ingen af tilfældene findes der spor efter vold og rutinemæssigt anholdes kæresterne for hvad der må være mord. Problemet er bare, at der hverken findes et motiv eller spor der underbygger sagen mod de unge mænd.

Til gengæld er der en del spor, der stritter i andre retninger. Fra det ukendte mordoffer der skyller i land på Erik Winters private strand til den hjemløse avissælger med den gode hukommelse. Og så er der familierne til de afdøde piger, som tilsyneladende har en fælles fortid, der vikler sig ind i Winters.

Dan Brown må vige pladsen på natbordet for en stund… måske kan jeg være heldig at låne den på dansk inden jeg lægger Edwardson fra mig igen. Eller noget :-)

Published by Mette on 29 nov 2009

1. søndag i advent

Det er ikke nogen, der kan påstå at poden og jeg har ligget på den lade side denne weekend. Hele huset er gjort rent - om det så er de forhadte persienner har de været nede og er blevet rengjorte.

Men nu er vi stort også færdige og har tændt det første lys i advents”kransen”.

Eneste mangel på to-do-listen er et juletræ, som jeg nok må vente med til jeg får køremulighed på andet end cykel. Det løser sig lige som alt det andet!

God søndag!

Published by Mette on 29 nov 2009

Der mangler noget…

Jeg kan altså ikke huske, hvornår vi sidst ikke har haft en julekalender… om nogensinde :?

Det her hjem mangler grangiveligt nogle små/mindre børn til at åbne låger og synge med på julens kalendersange. Men det er alt for sent med flere børn og alt for tidligt med børnebørn.

Kan man låne måske..?

Published by Mette on 28 nov 2009

Nu eller senere

Der er blevet taget en stor beslutning her i aften. Den var ikke min og jeg kunne kun sparre og sige, hvad jeg selv ville havde gjort i situationen. Men det var vigtigt at både hjerte og fornuft var med for den det berørte.

Aftenen sluttede i smil og, så det ud til, afklaring – og det kan kun betyde, at jeg har udført min opgave.

Jeg tror, vi for første gang længe, sover godt her på matriklen med forvisningen om at vi har truffet et rigtigt valg.

Godnat og sov godt derude!

Published by Mette on 28 nov 2009

Godt begyndt…

Så nåede vi sådan cirka halvvejs i juleriet. Advents- og kalenderdekorationen kom på plads. Jeg er ikke så fiks til det med det med at lave dekorationer, så advents”kransen” er så enkel som mulig, mens kalenderlyset fik selskab af lidt mos, en sølvstjerne, et par husløg og en enkelt krokus.

Efter en laaang tur ude i naturen med den rødhårede sidder vi nu med en velfortjent ostemad og duftende varm kaffe. Det er ikke fordi her er specielt hyggeligt… det flyder med tom emballage, bånd og ubenyttet pynt. Støvsugeren står fremme og det samme gør rengøringsmidlerne. Men vi gider ikke mere i dag, så det hele er skubbet hen i et hjørne og så fortsætter vi i morgen…

Måtte din lørdag må blive lige så god som min… :-)

Så blev det alligevel jul…

Flash required

Published by Mette on 27 nov 2009

Kommunalt bureaukrati

Jeg har aldrig været arbejdsløs, jeg betaler selv den fulde husleje og jeg har aldrig fået tilskud til hverken dagpleje, børnehave eller dus. Man kan vel ikke påstå, at jeg på nogen måde har belaset det offentlige system og jeg kender derfor heller ikke arbejdsgangen…

Nu er der så dukket en sag op, hvor jeg har brug for hjælp. Min læge be’r mig ringe til min sagsbehandler – jeg anede ikke engang, at jeg havde en sådan. Det kostede næsten en time i telefonen, hvor jeg blev stillet i kø, omstillet i en uendelighed, selv måtte ringe til andre numre blot for at blive stillet om igen, for til sidst at få besked på at ringe igen på mandag mellem 8.30 og 9.30…

Jeg skal vist starte tidligt mandag, hvis jeg skal nå at komme gennem i deres telefonåbningstid :?

Stakkel de mennesker, som har ofte har brug for den type kontakt – det havde min tålmodighed vist ikke rakt til.

Published by Mette on 27 nov 2009

Hvad i alverden mon…

Det her syn mødte os ved busstoppestedet… ja, vi undrede os altså og det satte i allerhøjeste grad fantasien i sving!

Published by Mette on 26 nov 2009

Den er ikke langt væk… latteren

Jeg skulle ikke vente længe. De første latterkramper meldte sig allerede under aftenens middag. Jeg meddelte poden, at jeg havde planer om at hente vores juletræ på cykel… og så fik jeg ellers blikket, formaninger og udpenslet en række mere eller mindre fantasifulde måder (heraf latteren) jeg kunne komme  galt af sted på. Og som hun sluttede af med kraftigt at pointere: Du har lige være på skadestuen mor..!

Hmmm, jeg var selvfølgelig helt sikker på, at det skulle jeg nok kunne klare – men hun har jo ret – kan det gå galt, så går det galt :-)

Under opvasken fortalte jeg hende om en mand jeg har truffet. Han har et lidt specielt udseende med langt helt helt gråt hår i hestehale… han er endda ikke ret gammel, siger jeg så

- Hvor gammel er ikke ret gammel? … halvtreds?

- Ork nej… han er nok på alder med mig

- Altså omkring halvtreds!

Nå ja… og så grinede vi igen.

Hun er en skøn unge, og selvom hun også har sit at slås med, er hun altid god for en rap replik og en god latter.

Published by Mette on 26 nov 2009

Exhaaaaale…

Jeg holder weekend… NU!

Fredagsfridagen har været planlagt i nogen tid, men jeg vidste ikke, at den ville være så tiltrængt. Jeg trænger til fred, til at tilbringe noget tid sammen med poden, til at slippe væk fra sure miner, kolde ord og negative vipes og til at gøre nogen ting, være sammen med mennesker, der kan bringe smilet og latteren tilbage.

Vi går i julemode over de næste dage og omdanner matriklen til et inferno af gran og glitter. Vi skal lave adventskrans, kalenderdekoration, hente juletræ (måske)… altsammen selvfølgelig med iPoden kørende med den nyeste julemusik og med en volume, som ligger lige før høreskade. Naboen er bortrejst. Jeg ved det, for jeg skal passe deres kat :-)

- og skulle vi så ikke lige tage en enkelt af de julede… Chris Brown med “This Christmas

Flash required

God fredag, god weekend og god første søndag i advent!

Også til de gamle, sure og forstokkede ;-)

Published by Mette on 25 nov 2009

Et øjebliks… fred!

Hovedet er fyldt op med alle mulige og umulige tanker, irritationer, vrede, ting jeg skal nå, ting jeg skal huske, tanker om det der blev og det der ikke gjorde, angst for hvad der skal ske, spekulationer over hvorfor h*n nu reagere sådan, hvorfor ordene af og til opfattes helt forkert … det kører nærmest i døgndrift og jeg slapper ikke af i hverken hoved eller krop.

Efterhånden er jeg så træt… træt som et helt alderdomshjem. Men jeg kan ikke falde i søvn og når jeg endelig gør, går der kun nogle få timer, så vågner jeg igen og tankestrømmen fortsætter indtil vækkeuret ringer alt for tidligt.

Jeg  trænger bare så meget til at få ro i hovedet og fred i sjælen…

I nat vil jeg gerne sove. Hele natten. Så skal jeg ikke be’ om mere foreløbig.

Published by Mette on 24 nov 2009

Til juleposten

Jeg blev sendt i byen efter frimærker til juleposten i dag – og se lige hvad jeg kom hjem med

- de ER da søde. Og ikke nok med det – de er også selvklæbende, så man slipper for den grimme smag af majestætens ryg :-)

Så mangler jeg bare at “opfinde” årets julekort…

Published by Mette on 24 nov 2009

:-)

Jeg fik en lidt anderledes spam kommentar på mit sidste indlæg

Why does your nose RUN and your feet SMELL?
.

Published by Mette on 24 nov 2009

I can hop and I can run

Jeg løb tør for læsestof i aftes… nærmest en katastrofe hvis du spø’r mig.

Eneste ulæste bog i reolen var mit fejlkøb: Dan Browns nyeste The lost symbol på originalsproget.

Den kom med i seng og efter en lidt træg start gik det faktisk godt. Og måske er det egentlig sundt at få pudset det engelske af engang imellem. Og så længe jeg uden problemer kan følge handlingen fortsætter jeg ufortrødent.

Katatrofe afværget :-)

.

.  

.
 
 

 

Published by Mette on 23 nov 2009

Tanken er nok…

I går fik jeg kort fra tandlægen med indkaldelse til det årlige tandeftersyn. I dag synes jeg, at jeg har ondt over det hele…

Hvorfor sker det lige hvergang den mand sender bud efter mig :?

Published by Mette on 23 nov 2009

En ornlig god suppe

Det er vejr til suppe og her på matriklen holder vi rigtig meget af den her nemt og hurtigt lavede Pebersuppe.

25 g smør/margarine
2 grofthakkede zittauerløg (ca. 150 g)
2 røde peberfrugter
1½ l hønsebouillon
1 spsk sød chilisauce
½ tsk edelsüss paprika
150 g flødeost naturel
1 dåse hakkede tomater
½ tsk groft salt
Frikkværnet peber
2 kyllingefileter i tynde strimler (ca. 200 g)

Tilberedning
Smelt fedtstoffet i en gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits løg og peberfrugter (jeg kører både løg og peberfrugter gennem hakkeren) i ca. 2 min. Tilsæt bouillon og bring suppen i kog. Tilsæt chilisauce, paprika og flødeost under omrøring og lad suppen koge ved jævn varme til osten er smeltet. Tilsæt tomater, salt og peber og bring atter suppe i kog. Kom kødet i suppen og lade det koge i ca. 1 minut. Smag til.

Note
Jeg har en bofælle, som absolut ikke bryder sig om “klumper” i maden, så tomater, ost, chilisauce og krydderier ryger en tur i blenderen. Ikke bare slipper vi for klumperne, men det gi’r også en meget  finere og jævnere suppe.

Server groft brød til.

Bon Appetit!

Next »