Archive for oktober, 2009

Published by Mette on 26 okt 2009

Når snakken går

Hold da op, du er blevet kortklippet den her gang.

Nå..!

Ja, det havde jeg altså ikke selv bemærket, men nu hvor flere har nævnt det, har jeg da lige været ude og tjekke med spejlet. Og okay, måske er det lidt kortere end det plejer!

Det er hvad der sker, når snakken og saksen går… :-)

Og om 4 uger er det for langt igen!

Published by Mette on 25 okt 2009

Trendsales

Jeg har hørt mange, der køber og sælger tøj via Trendsales og det skulle vi da også prøve. Poden havde sidste år fået et par hundedyre Levis Baggy Jeans, som hun aldrig kom til at bruge og moderen fik en Noa Noa vest, som aldrig kom i brug fordi den var i den forkerte størrelse (og som smøløret ikke fik byttet i rette tid).

Nu er det sat til salg og så er det spændende om det kan lykkedes at komme af med det. Ærgerligt vil det i hvert fald være, hvis det bare ender med at bliver foræret til Frelsens Hær.

Published by Mette on 25 okt 2009

Godt nyt for netnørder

Internettet holder hjernen ung
Glem alt om, at internettet er for de unge. Vil du holde din hjerne frisk og smidig, så tænd for computeren.
Når du bruger nettet, træner du mange vigtige hjernefunktioner samtidigt, og resultaterne er til at få øje på – ved hjælp af hjerneskanninger.

Læs mere her

Published by Mette on 25 okt 2009

Ta’ 2 af tiden…

Mit vækkeur i soveværelset, som ellers er styret fra Frankfurt, er vist blevet lidt forvirret over nattens omstilling til vintertid. Da jeg vågnede og kiggede på uret var den 8:15, men da jeg få minutter senere dukkede op nedenunder og kastede blikket på de gamle manuelle ure viste de 10:20.

Ikke så sært jeg er vågnet op lidt tung i hovedet.

Published by Mette on 24 okt 2009

Pandorasskuffe

Frimærker, bolcher, tavlekridt, mobilopladere, tusser, batterier, papirblokke, piller, briller, busplan, tape, plaster, husorden, sugerør, garantibeviser, brillerens, aflagte mobiler, tandstikker, knapper, hundekiks, lighter, spillerkort, post-it, oplukker, snor, pose med svenske kroner, æteriske olier, tegnestifter, målebånd, fjumrelak, gavemærker, pudder, mere plaster, nøglesnore, indbydelser, fryseposer, gavebånd, kondomer, fødselsdagslys, fotos, skridttæller, MP3 afspiller, Juicy Tubes, papirlommetørklæder, tøjmærker med og uden knapper, brugte biografbilletter, brugsanvisninger, madopskrifter, breve, glaskeramiskkomfurpladerens og skraber, dvd’er, flere post-it, kameraopladere…

Er der andre end mig, der har sådan en skuffe i køkkenet..?

Jeg burde vist lige tage mig sammen og få ryddet op – den kan jo hverken åbnes eller lukkes mere :?

Det gør jeg i morgen. Tror jeg. Lige nu kokkereres der på indisk med Garam Masala, Gurkemeje og hvidløg så huset dufter himmelsk og eksotisk. Middagsgæsten er på trapperne og jeg glæder mig :-)

Hav en dejlig lørdag aften!

Published by Mette on 24 okt 2009

Turkisblå jul…

Med blot 2 måneder til jul er det ikke et sekund for tidligt.

Netto havde papir, bånd og kalenderlys der faldt i smag… så hvorfor vente?

Her i huset er gaveindpakning og julepynt ikke bare sådan noget tilfældigt. Og medmindre forretningerne pakker virkelig flot ind i virkelig flot papir, vil vi helst gøre det selv. I skulle prøve og så se, ikke bare ekspedientens men også dem bagved i køens lettede smil, når man siger ja tak til byttemærke, men nej tak til indpakning :-)

Og med kr. 10,- for papiret og kr. 15,- for båndet… så kan alle da være med.

PS: jeg har så lige opdaget, at der er 100 m i hver rulle bånd… det løber vi da vist ikke tør for :?

Published by Mette on 24 okt 2009

A baby in a corner

Nu hænger de der…. Eviga och grodprinsen. I fin ny ramme og sammen med de andre ting, der betyder noget.

Det kostede selvfølgelig en mindre formue at få hende indrammet, men hvad betyder det mod de ting, der er forbundet med netop den periode, hvor hun havnede i min postkasse.

Nemlig. Ingenting..!

Published by Mette on 24 okt 2009

En rigtig rigtig god nyhed

Shopping er sundt for hjerne og krop
Ved du ikke hvad du skal lave i weekenden? Så kommer her et rigtig godt bud. Tyvstart juleshoppingen allerede nu!

De amerikanske hjerneforskerne Guy McKhann og Marilyn Albert har fra 1985 i en periode over ti år undersøgt 3.000 ældre mennesker, og er nået til en fantastisk konklusion. At shopping er særdeles sundt og forlænger vores levetid. Vi træner både krop, intelligens og får bedre selvtillid ved at shoppe.
De er forfattere til bogen “Keep your brain young”, og siger at shopping kombinerer tre elementer, der er gode for hjernen.

Læs mere her

Men det gælder altså ikke netshopping… desværre :-)

Published by Mette on 23 okt 2009

Dagens bedste citat

Hvis man er over 50 og det ikke gør ondt nogen steder, når man vågner… så er det fordi man er død!

Pernille Højmark i Vild med Dans

Published by Mette on 23 okt 2009

Fabulous friday

En lang, men superhyggelig fredag er ved at være forbi. Poden hentede mig hos frisøren, hvor garnet havde fået sin månedlige trimning og sammen fulgtes vi ud i Aalborgs gader på jagt efter nye støvler str. 41. Det lykkedes ikke. Ingen af byens mange skoforretninger havde støvler, der faldt i den unge dames smag. Ikke fordi vi af den grund sparede en masse penge. Nej nej da, dem brugte vi på noget andet i stedet.

Vi mødte et par kendiser, bl.a. Per Pallesen, som delte rødvinssmagsprøver ud. Også eksens nye frille var på strøgtur (jeg vil give vedkommende ret, der omtaler hende som kikset – nå, det var blot en lille bonusinfo :? ).

Efter nogle timers shopping trængte mine gamle ben til en pause og vi sluttede vores tur på yndlingsrestauranten “Kunst og Spagetti”.

Mens vi sad på restauranten var der en yngre og lettere overrislet svensker, der flirtede fuldstændigt uhæmmet med Nanna. Hun måtte gemme sig bag en pille for overhovedet at kunne koncentrere sig om at spise. Det var altså temmelig underholdende og jeg er helt sikker på, at havde hun ikke været i selskab med mig, så var hun blevet inviteret ud :-)

Poden har været glad, positiv og lattermild hele eftermiddagen, og så er det en ren fornøjelse at være sammen med hende.

Dejlig fredag og en rigtig lovende start på en weekend, hvor jeg sådan helt uden for nummer er i godt selskab :D

Published by Mette on 23 okt 2009

Kort og godt

Hektisk dag både her og der… så det bli’r kun til et

Published by Mette on 22 okt 2009

Sidney Lee taler ud :-)

Vi har moret os lidt lidt til aften poden og jeg… 

… så er det nok derfor han går med bandana

Published by Mette on 22 okt 2009

Win win

Bortset fra at jeg måtte aflyse en middag og en biotur fredag aften, så var jeg ikke utilfreds med eksens aflysning af samkvemsweekenden. Slet ikke. Jeg kan jo nemlig rigtig godt li’ podens selskab, og uanset (næsten) hvem og hvad jeg måtte aflyse, så er der udsigt til en rigtig dejlig weekend.

OG… 

Denne gang lykkedes det ham sørme også at lave aftale med mig, inden hun fik noget at vide… det er ganske enkelt helt fantastisk og har blot taget 20 måneder at få ham til at fatte :-) Jeg håber, det er den nye stil fra den kant.

Published by Mette on 22 okt 2009

Er JEG i vejen…

Vores hus er ikke stort og vores køkken er det da slet ikke. Jeg vil faktisk tippe på at køkkenet i min allerførste 2 værelses kvistlejlighed var større…

… og når man så samtidig har 50 kg. hund, der evig og altid ligger i vejen, så er køkkengulvarealet nærmest reduceret til noget, der ligner et kosteskab.

SUK!

Published by Mette on 21 okt 2009

Et uventet kompliment

Der røg et par nye blomster med i kurven hos Netto. For at de ikke skulle vælte på båndet da jeg skulle betale, satte jeg dem oppe ved siden af dankortterminalen

- vi skulle altid have blomster på disken, siger Nettofyren henført

- det er da ikke nødvendigt… du er da en blomst i dig selv

- æhhhh… øhhh… tak… dén havde jeg ikke lige set komme

Hvor er det dog herligt i en alder af 46 stadig at kunne gi’ de unge fyre blussende røde kinder ;-)

« Prev - Next »