På Nytorv er boden med de brændte mandler dukket op, men det var indtil videre eneste synlige tegn på at julen er næsten lige om hjørnet. Vi havde snakket om det i bussen på vejen ind… om der mon allerede var julepynt rundt omkring. Men det er dog en tand for tidligt.

Jeg fik afleveret “Eviga och Grodprinsen” til indramning, Nanna fik byttet en bluse og bommet mig for endnu en, vi fik købt fødselsdagsgaven til i morgen, kigget på fyld til vores ønskeseddel, jeg fik prøvet Dr. Martens støvler, så jeg ved hvilken størrelse jeg evt. skal bestille på nettet og inden vi tog bussen hjem igen var vi omkring Nadias Sandwich og nappede sådan et par stykker med hjem til vores aftensmad. For nu gider jeg ærlig talt ikke mere i dag og nyder at få lov at sidde med benene oppe og drikke en dejlig kop kaffe serveret af min søde datter.

Hov, og så glemte jeg da lige… mens vi var væk havde posten været her med Jo Nesbø’s nye bog ”Panserhjerte”. En dejlig stor moppedreng på 632 sider. Nu kan jeg ikke blive hurtigt nok færdig med “Ligge i grønne enge”. Jeg er færdig i aften… skal vi vædde!

Det er SKØNT at kunne sidde her på en tirsdag morgen og nyde kaffen, stilheden og livet i haven. Ikke at der er meget liv i derude mere. Planteliv mener jeg. Selv høstanemonen har gi’et op kan jeg se. Ud af hækken stikker der dog en sød lilla ting ud og bekræfter at ukrudt ikke forgår så nemt…

På foderbrættet er der derimod rigeligt med liv. Jeg fandt det frem sidste weekend og samme dag ankom flokken af skovspurve og satte sig til rette i venten på mad. Fodret er de blevet og vender trofast tilbage to gange om dagen, formiddag og sen eftermiddag, i en stor flok. Resten af dagen kommer der lidt andre fugle til: musvitter, blåmejser, en enkelt sumpmejse, en enkelt dompap og en lille flok grønirisk diverse gul/grønne arter, som jeg ikke kender navnet på. Og så bogfinken ikke at forglemme. Dem har vi også en del af.

Skovspurvene er tilsyneladende vældigt sociale… de kan sidde i massevis på brættet, mens de kaster om sig med frø, larmer og mæsker sig. De andre arter er lidt mere forsigtige, de kommer enkeltvis, henter et frø og smutter hurtigt igen for at spise et andet sted.

Mejsekuglerne som også ligger på brættet er væk som dug for solen og der er fyldt på flere gange. Til morgen har jeg fået forklaringen. En stor sort/hvid/blå fugle Husskaden dukker op, jager alle småfuglene væk og er pist forsvundet igen med en ordentlig luns af en mejsekugle. Det var ikke helt meningen!

Poden sover endnu. Sikkert længe endnu. Og det er okay, hun har ferie. Senere skal vi til Aalborg i det dejlige vejr, shoppe lidt, drikke varm kakao på en café og …

God efterårsferietirsdag til dig!