Published by Mette on 14 sep 2009
Når eller hvis sandheden skal frem…
Poden ville godt vide, hvorfor hun har mit efternavn og ikke sin fars..!
Øhhhh… jaaaaa…
Det er ikke det mest enkle spørgsmål at blive stillet. Og der er ikke noget enkelt svar. For hvor langt skal man gå overfor en 15 årig med svigerfamiliehistorien. Skal hun kende sandheden. Hele sandheden. Uanset hvad den måtte indeholde. Skal det pakkes ind. Eller skal et barn overhovedet ikke kende skabets skelletter. Nogensinde.
Sandheden kunne afdække mange af de seneste års kontroverser med den familie. Forklare mine handlinger og holdninger til samme. Men har hun noget at bruge det til. Selv om jeg er officielt udmeldt af den del af familien, så har hun stadig en farmor, onkler, tanter og fætre. Mennesker som hun skal forholde sig til mange år frem. Og det har jeg overhovedet ingen interesse i at ødelægge.
Jeg snakkede lidt uden om og fortalte hende, at hun i dag er fri til at købe hans navn også – hvis det er det hun gerne vil.
Og så smuttede hun op i bad… dybere stak spørgsmålet så heller ikke!








