Skrevet af Mette, mandag 24. august 2009 kl.17:12
Tro på alting, selv på lykken
Det blev nøjagtig lige så trist, som jeg havde ventet. Hvad kan det andet i en stuvende fuld Vejgaard Kirke og med tre børn, der har mistet deres mor. Nej vel… det blir ikke meget værre. Og der er ikke noget, der synes ret meget mere uretfærdigt. 47 år blev hun. 47..!
Hendes sønner og brødre bar kisten ud til tonerne af Pia Raug’s “Jeg vil male dagen blå…” som var en af vores sange, Lottes og min… det var mere end den her ellers usentimentale kone kunne klare. Det var så forbandet trist, men også både smukt og stemningsfyldt
Jeg vil male dagen blå
med en solskinsstribe på
vælge lyset frem for skyggen
gi’ mig selv et puf i ryggen
tro på alting, selv på lykken
Jeg vil male dagen blå
Vi var flere af pigerne fra dengang tilstede i kirken og vi har lovet hinanden, at næste gang vi mødes bli’r det under mere muntre omstændigheder.
Efter bisættelsen tog jeg ind til byen. Jeg følte stort behov for at gøre noget hverdagsagtigt. Håret blev klippet, jeg snakkede hyggeligt med en gammel kollega, købte ind til aftensmad, kørte med bussen hjem. Bare for at gøre noget normalt på den her lorte dag.
I morgen bliver bedre - og jeg vil tro på alting, selv på lykken!
OBS – bare for en ordens skyld
“Jeg vil male dagen blå” hedder faktisk “Regnvejrsdag i november”
Tags: venskab
Susanne skrev den mandag 24. august 2009 kl 17:49 #
puhaaa.. jeg føler med dig, rigtig meget..
Lige præcis den sang med Pia Raug vækker noget skidt i mig.. Det var den sang jeg sang for min datter, da jeg begravede hende, hun var dødfødt og oplevede aldrig livet.. av av.. det er en meget smuk sang, og det er også de andre sange hun har lavet.. Men hver gang jeg høre noget med Pia Raug, og specielt den sang, så vækker det dårlige minder
Svar
Susanne skrev den mandag 24. august 2009 kl 17:55 #
glemte lige at tilføje at sangen “hej lille drøm” også er en rigtig vræler hos mig.. det er også en sang som forbinder mig med den sorg at midste min datter..
og det irretere mig faktisk for Pia Raug synger så smukt, og sangene er bare så dejlige
Svar
Mette skrev den mandag 24. august 2009 kl 18:06 #
Øv Susanne – sikke triste minder at forbinde med de her sange og mindst lige så uretfærdigt, som det jeg følte i dag.
Lotte og jeg elskede Pia Raug – dengang – hvilket jeg i allerhøjeste grad blev mindet om i dag. Smuk var melodien spillet på orglet i kirken – havde der kunnet komme ord over mine bævende læber tror jeg, at jeg havde sunget hende ud…
Svar
Deborah skrev den mandag 24. august 2009 kl 18:20 #
Den veninde, jeg bisatte var kun 43 år. Nu har jeg den helt faste overbevisning, at der er en mening med alting – også denne slags triste, triste ting. Det er ikke altid, man lige kan få øje på den, men den er der og meget ofte, kan man se den, når det kommer lidt på afstand og nogengange måske aldrig. Og sådan er det! Godt du i det mindste fandt trøst i det dagligdags. Dagligdagen er god til den slags.
Svar
Gite skrev den mandag 24. august 2009 kl 18:57 #
Du får lige et trøstende cyber-kram. Har desværre selv begravet “unge” mennesker, så jeg ved lige, hvordan du har det.
Svar
Mette skrev den mandag 24. august 2009 kl 18:59 #
Deborah… jeg har meget svært ved at finde en mening. Nu er jeg ikke noget religiøst menneske og skulle jeg udtrykke min mening om Gud lige nu ville det nok blive: Fuck dig Gud! (undskyld!)
Tak Gitte. 47 er ganske vist ikke ung, men det er i hvert fald for ung en alder at dø i.
Svar
Katrine skrev den mandag 24. august 2009 kl 19:05 #
Der er afgjort flere lortedage under opsejling…. Men med tiden bliver de færre og færre.
Vi bisatte min mor (69 år) d. 26 juni. Der har været rigtig rigtig mange lortedage, og der venter stadig flere forude. Men indimellem er der gode dage, hvor jeg har overskud til hverdagstingene, som gør det hele lidt nemmere.
Inden min mors kiste blev båret ud fra kirken, blev der spillet “Tak for en dejlig dag” på trompet…. Det havde nær taget livet helt af mig!!!! For så at skulle rejse mig, og sammen med mine søskende, far og morbror løfte min mors kiste ud i rustvognen… Men solen skinnede fra en fantastisk blå himmel ligesom idag. Det betyder at englene er glade
Selvom vi er triste.
Jeg kondolerer, Mette!
Svar
Mette skrev den mandag 24. august 2009 kl 19:09 #
Tak Katrine – det vil jeg huske… at englende er glade!
Svar
Pia skrev den mandag 24. august 2009 kl 21:12 #
Fuck, den sang mindes jeg også, og den er jo fuld af valg om det lyse, det optimistiske i livet- heldigvis.
Det er altid rørende at betræde en kirkeseremoni synes jeg, dog er en begravelse den som altid føles som i overskud:o(
Håber aftenen er mild hos dig Mette.
Svar
Susanne skrev den mandag 24. august 2009 kl 21:57 #
Jeg er også af den overbevisning at der er en mening med alt her i livet. Der er nogen mennesker (især min mand, som er ateist) der mener at kristne tror på Gud fordi de ikke vil se i øjene at der findes grimme ting og sager.. Og det er nok rigtig, for hvis det regner udenfor, kan jeg godt tænke “fuck en lorte dag” og blive lidt små depri, men så tænker jeg,, “der er sku sikkert en mening med at Gud tisser på os” og så letter det lidt på humøret.. ja kristne er nok lidt små tosset.. og det er også svært at sige, at der er en mening med at unge mennesker dør. For det er så uretfærdigt, og det er nok heller ikke lige de ord jeg vil bruge..
Jeg vil nok nærmere sige, at livet på jorden har været hårdt, og hun har fået et bedre liv, som hun så inderligt har fortjent
Svar
Deborah skrev den tirsdag 25. august 2009 kl 09:23 #
Jeg skal så lige sige, at jeg ikke opfatter mig selv som relgiøs, men spirituel, og det er langt fra det samme i mit hoved. Men Gud – jo, så ganske sikkert.
At jeg tror sådan betyder ikke, at jeg ikke kan forstå, du tænker sådan, for det kan jeg da så ganske bestemt. Det er jo ikke din veninde, der har det svært nu, det er hendes efterladte, og sådan er det altid det sværeste af det – savnet! Gode tanker til dig.
Svar