Somom der ikke er sket så rigeligt i mit liv de sidste 1½-2 år..!

Alligevel sidder jeg her og sysler med flere store forandringer. I tankerne i første omgang. Jeg har jo erfaret, at jeg både tør og kan!

Livet handler ikke om at finde noget man kan leve med, men at finde noget man ikke kan leve uden.

Der er udsigt til rent sengetøj på snoren i haven. Men også til kulsorte skyer og regn. Jeg sidder på spring, men håber de driver uden om min have.

Jeg har være myreflittig i dag; vasket tøj og sengetøj som sagt, ryddet op, støvsuget, vasket gulv, vasket op, gjort rent på badeværelset og i resten af huset. Kompensation for gårsdagens dovenskab og en lørdagaften, som blev alt alt for sen. Men når der sidder en i den anden ende af sofaen, som gider masserer mine trætte sovende fødder og i øvrigt er rigtig dejligt selskab, er det svært at sige godnat.

Nej, nu tør jeg altså ikke vente længere… nu skal det sengetøj ind inden regnen vælter ned! Så kan jeg også med sindsro gå i bad inden den rødhårede og jeg bevæger os ud på søndagens lange skovtur.

God søndag derude..!

Benene er trætte og tunge efter gårsdagens/-nattens strabadser, skulderen gør ondt og jeg har enddog “sovende” områder under fødderne. Jeg tror næppe, der bliver den store aktivitet her på matriklen i dag.

Jeg er så heldig, at den rødhårede havde tilbragt natten sammen med poden hos hendes far, så hun blev bragt nyluftet herover i formiddag – træt efter anderledes oplevelser og leg med hans hund Dagmar.

Regnen står ned i lårfede stråler og inviterer til eftermiddagshygge indendøre med en god film eller en god bog. Aftenen med god mad i godt selskab.

Jeg skal ikke klage…

For pokker jeg er træt i hoved og ben… jeg har være på tæerne siden kl. 14, hvor jeg skænkede den første fadøl. Jeg har ikke tal på, hvor mange der er langet over baren, men det er saftsuseme en ordentlig bunke. Og fordi jeg ikke er så høj måtte jeg stå med den ene skulder hævet. Den er lidt øm. Fadølsarm kan man vel med rette kalde det

Da festen sluttede var arrangementskomiten på forunderligvis pist forsvundet, så oprydningen efter 400 menneskers fest… ja den måtte vi pludselig også stå for!

Hovedet summer, fødderne er vokset adskillige størrelser, benene er smadret. Men det var en god fest, folk var glade og tilfredse (og jeg fik hvisket ting i ørene, som gjorde dem ganske røde – og det er ganske vist og ikke bare gangsladder )

Godnat og god lørdag…

Jeg er lige hjemme og vende. Batterierne skal lades op. Fra 14.30 og til 01.30 har jeg barvagten til firmaets sommerfest…

Hele formiddagen er brugt på at ”skændes” med en ven… det gør mig mere ked af det end han aner. Dræner mig for smil og energi.

Jeg skal ha’ noget ro i hovedet og ha’ fundet smilet frem igen før jeg vender næsen mod en lang arbejdsaften/-nat.

God weekend til dig og dine

Radioavisen fortalte til morgen, at man i Storkøbenhavn nu har investeret i en læge-helikopter. I sidste uge kunne man i TV2Nord høre at akutbilen (bemandet med en specialuddannet redder) i Hals er sparet væk og at halsboerne nu må vente på en ambulance fra Aalborg… 20 minutters kørsel væk.

Godt for storkøbenhavnerne. Skidt for halsboerne!

Man kan opleve mange underlige ting i den her lille by, når man lufter hund.

I svinget ved svinefarmen kunne jeg høre en motor sætte farten ned bag mig -  og det er altså laaangt ude, hvor kragerne vender - vi møder ikke så tit andet end traktorer eller grisetransporter. Jeg trak den rødhårede ind i vejkanten og så blev vi passeret af… en rød London bus

Hmm, så trækker man på smilebåndet og tænker, hvad sker der lige her..!

Jeg havde ikke kamera med, men poden havde fanget den på mobilen nede i byen.

Mænd vil aldrig forstå kvinder, og kvinder vil aldrig forstå mænd – og det er der ingen mænd eller kvinder, der kan forstå.

Heller ikke jeg! Slet ikke jeg!

Jeg har bitter erfaret, at mænd heller ikke altid er, hvad de udgiver sig for. Selvom de hårdnakket påstår, at de spiller med åbne kort og tør være ligefremme… ja, så er virkeligheden en helt anden.

Og hvem ender med at undskylde og be’ om tilgivelse for noget, jeg ikke aner hvad er…

- det gør jeg

På kontoret her ved siden af sidder en lidt (læs: temmelig) rund fyr. I dag iført en t-shirt med påskriften

I know I’m hot
.

Det er endnu en af mine yndlingsfilm DR2 blænder op for lige om lidt.

Filmen blev lanceret som en “Gay Cowboy movie” – temmelig misvisende for filmen er langt mere end det. Det er en gribende smuk fortælling om to unge mænd, der i løbet af en sommers afsondrethed på en bjergside, Brokeback, forelsker sig i hinanden.

Efter Brokeback skilles de og ser ikke hinanden igen før de begge har stiftet familie. Gensynet vækker også følelser til live igen, og fortællingen om den umulige kærlighed kan begynde.

Jake Gyllenhall og Heath Ledger gør det ufatteligt godt. Især Ledger som den lidt sære og sammenbidte Ennis Del Mar, der har voksende fortvivelser siddende på hjertet. Man mærker virkelig frustrationerne, ensomheden, desperationen over den forbudte kærlighed.

Visuelt er filmen et pragtværk. De canadiske naturscenerier er smukt fotograferet og ja… bøsser eller ej… både Jake og Heath er skønne at skue

Se den eller gense den. Jeg skal!

Til morgen havde jeg 3 kg. gulerødder og en pose med æbler.

Nu har jeg… NADA!

Behøver jeg sige poden har hest

Poden og jeg har hygget os gevaldigt i selskab med Peter Frödin og de andre i TV2′s nye program “Stjernerne på slottet”. Jeg er ikke ret vild med reality programmer, men jeg er til gengæld vild med lille vidunderlige Peter

Han delte gavmildt ud af historier om sit liv, sin søvnløse barndom og sin homoseksualitet. Han fik os til at smile/grine programmet igennem, og det er da en vidunderlig evne at have.

Og det var tiltrængt med et godt grin.

Poden og jeg har taget forskud på glæderne. Vi har været ude og kigge bil… ja ja, jeg ved det godt… få nu lige nogle penge først!

Det skal nu ikke forhindre os i at kigge, ønske, prøve, køre, mærke, høre, snakke, røre, pille, skrue…

Turen gik forbi Toyota. Vi var nødt til at se deres lille IQ og for pokker den er sej, rap, gedigen, smart, veludstyret… den passer lige til Frøknerne Bech, den rødhårede og en Netto pose. Og skal den rødhårede og Netto posen ikke med, kan der, med lidt god vilje og hvis rejsen ikke er for lang, sidde to bagi også

Den var næsten købt.

- nu kan Patientforsikringen altså godt snart (…)

- Jeg er i gang med at se Matador. Hold da op hvor du minder om Ingeborg Skjern.

- Hehe, nu ved jeg så ikke lige om jeg skal sige tak..? eller..?

- Ingeborg er præcis lige så sød som dig, så du skal være glad.

Er der nogen grund til ikke at smile..?

Det blev nøjagtig lige så trist, som jeg havde ventet. Hvad kan det andet i en stuvende fuld Vejgaard Kirke og med tre børn, der har mistet deres mor. Nej vel… det blir ikke meget værre. Og der er ikke noget, der synes ret meget mere uretfærdigt. 47 år blev hun. 47..!

Hendes sønner og brødre bar kisten ud til tonerne af Pia Raug’s “Jeg vil male dagen blå…” som var en af vores sange, Lottes og min… det var mere end den her ellers usentimentale kone kunne klare. Det var så forbandet trist, men også både smukt og stemningsfyldt

Jeg vil male dagen blå
med en solskinsstribe på
vælge lyset frem for skyggen
gi’ mig selv et puf i ryggen
tro på alting, selv på lykken
Jeg vil male dagen blå

Vi var flere af pigerne fra dengang tilstede i kirken og vi har lovet hinanden, at næste gang vi mødes bli’r det under mere muntre omstændigheder.

Efter bisættelsen tog jeg ind til byen. Jeg følte stort behov for at gøre noget hverdagsagtigt. Håret blev klippet, jeg snakkede hyggeligt med en gammel kollega, købte ind til aftensmad, kørte med bussen hjem. Bare for at gøre noget normalt på den her lorte dag.

I morgen bliver bedre - og jeg vil tro på alting, selv på lykken!

OBS – bare for en ordens skyld
“Jeg vil male dagen blå” hedder faktisk “Regnvejrsdag i november”