Archive for juli 13th, 2009

Published by Mette on 13 jul 2009

ØV ØV ØV

Endelig var mine nye havemøbler klar til afhentning i IDEmøbler Aalborg.

Jeg fik dem fragtet hjem før jeg opdagede, at der stod “square” på kassen med bordet. Det betyder i flg. mine udmærkede engelsk kundskaber “firkant” – og jeg havde sådan set købt et rundt bord!!!

Ganske rigtigt. Kassen indeholdt et fint firkantet cafebord i alu… og ikke mit bestilte sorte runde Mars bord. For pokker da også. Tilbage til forretningen. Ilfg. dem var det en udleveringsfejl og der blev ringet på deres lager så jeg kunne hente et andet med det samme.

Lagermanden beklagede meget og fandt et andet… nøjagtig magen til! Et firkantet alu cafebord! Vi fik fat i sælgeren jeg havde handlet med, og nu er der så forhåbentlig bestilt  det rigtige. Som jeg så igen skal vente en uge på.

Det ender med at sommeren er ovre før vi kommer til at sidde i vores nye møbler.

Published by Mette on 13 jul 2009

Må vi præsentere…

- de sidste nye ”børnebørn”

Thyra – Dagmar – Ingrid – Gorm – Knud – Valdemar – Magnus – Harald

Mor Agnes er fra vores første kuld og datter af Dagmar :-)

Published by Mette on 13 jul 2009

Det er den dejligste morgen i 100 år

Det gør mig ikke ingenting at stå op kl. 5.15, hive noget tøj over hovedet og bevæge mig ud med den rødhårede, når naturen er ved at vågne og fuglene pipper i det første morgenlys.

Tværtimod er det en skøn start på en ny dag… på en ny uge!

Det var så bare ikke scenen, vejrguden havde sat til os i dag. Desværre. I Nordjylland er det småkøligt, gråt og regnfyldt. Ærgerligt for de mange, der starter deres ferie netop i dag.

Men ønsket herfra er alligevel…

- hav en rigtig dejlig mandag :)