Archive for juli 1st, 2009

Published by Mette on 01 jul 2009

Kamphundefri zone

HUHA, så røg jeg lige op i det røde felt…

Nanna, hendes veninde og jeg pakkede bilen med hundene og kørte i hundeskoven. Der var en af deres sædvanlige legekammerater deroppe og det gik fint. Pludselig forsvinder alle tre hunde og så lyder det ellers som om nogen er ved at blive slået i hjel. En kvinde råber og skriger og jeg kan høre hunde (små), der gør hysterisk.

Vi stormer op mod lyden og det vi kan se er tre store hunde – Arabella og Viktor incl. – som er omringet af tre små hysteriske pincherligenede tingester og deres to kvindelig ejere, som råber og skriger.

Jeg får snor på Viktor, og Nanna på Arabella og forsøger at få kvindemennesket til at fortælle, om der overhovedet er sket noget. Hun råber og skriger… truer med at tilkalde politiet… om vi ikke ved at kamphunde ingen adgang har i hundeskoven… om jeg ikke ved, at man skal ha’ styr på sine hunde… en af vores hunde havde “trådt” på en af hendes osv. osv. Til sidst har jeg fået nok og tænder jeg fuldstændig af og hun får en verbal omgang, så jeg endte med helt at mistede stemmen. Og så skred hun ellers med sine tre grimrianer.

Vi beslutter at forlade skoven af bagvejen, og da vi kommer ned mod bilen står de og gemmer sig inde mellem træerne :?

Så kunne jeg altså ikke dy mig og jeg råbte til dem:

Kom friiiiit frem… skoven er nu kamphundefri zone!
.

SÅ blev hun sur ;-)

Hvad tror folk egentlig… at jeg ville gå i hundeskoven, hvis mine hunde gjorde nogen noget som helst?

Og ligner ham her en der spiser dværgpinchere eller gamle damer? Det tror jeg næppe!

Published by Mette on 01 jul 2009

Moster og Sofie

Min niece er begyndt at blogge på adressen mosterogsofie.dk

Gør dig selv den tjeneste at besøge hendes happylicious pink blog med jævne mellemrum – kender jeg hende ret, bliver det indlæg med både vid og bid!

Published by Mette on 01 jul 2009

Nu sker det snart…

… jeg eksploderer og be’r naboen om at få sin irriterende gøende svensk/danske gårdrotte ekspederet derhen hvor peberet gror..!

Den gør og gør og gør og gør og gør i en uendelighed - morgen middag og aften til irritation for alle heromkring. Kan de da for pokker ikke selv høre det?

Jeg bli’r sikkert ikke populær, men det det må jeg så vælge at se stort på!

SÅ KLAP DOG I KØTER :(

Published by Mette on 01 jul 2009

Udbryderkongen Viktor

Vi har feriebarn i denne uge… eller feriehund er det vel.

Viktor er af egen avl og var engang sød nem og nuttet :-) Han er noget af en mundfuld som 2 årig. Ikke nok med at han går i snor som et pund pølser, han har også vist sig at være et tudefjæs og en udbryderkonge ;-)

Arabella sover i bryggerset og her fik Viktor helt naturligt også installeret sin kurv. Allerede første nat hoppede han over sikkerhedsgitteret, som adskiller ud til køkkenet og synes han ville besøge mig ovenpå. Det gav lidt tummel med at få ham bugseret ned af trappen igen, men det gik!

I dag har Nanna og jeg været en lille tur på arbejde. Vi var nok væk i to timer og da vi kom hjem blev vi mødt af dette syn:

Viktor på den forkerte side af “hegnet”, en bagepose med rundstykker lå smuldret i atomer på gulvet, sammen med en tallerken med et stykke kagemand fra i går, en lighter og diverse papirer… han havde været i sofaen, trods det at jeg havde skubbet sofabordet hen foran, men så kan man jo altid bare tage den hen over ryglænet :?

Spise vil han ikke uden at få blandet alverdens lækkeriet i maden, i hvert fald iflg. hans far… det har vi så til gengæld ikke haft problemer med. Han spiser tørfoder uden brok (og om ikke andet skal han nok spise når han bli’r sulten nok)!