Archive for juni 7th, 2009

Published by Mette on 07 jun 2009

Jeg mener at…

Det er ikke så tit, der er nogen, der gider høre min mening :?

Megafon gider godt.

Her kan jeg lufte min mening om alt fra indvandere, rockerkrig, EU-parlamentsvalg og tronfølgelov – uden der er en eneste, der siger mig imod – og oven i købet bliver min mening offentliggjort i aftenens nyheder. Det er da også noget!

I dagens Exit poll ville de kort og godt vide, hvad jeg stemte til ændringen af tronfølgeloven…

- jeg stemte “ja” – hvad stemte du?

Published by Mette on 07 jun 2009

Pause…

Der blev også tid til en time i solen, med en kop kaffe og en god bog midt i al min søndagstravlhed :-)

De næste dage skal tilbringes på skolebænken. Jeg skal på 2 x 2 dages Adobe Flash kursus på Media College Aalborg. I denne og i næste uge.

Jeg kan mærke, jeg skal stramme mig an for at være sikker på at få noget ud af det. Jeg har en af de perioder, hvor jeg har svært ved at fastholde min koncentration, jeg flakker lidt fra det ene til det andet og så vidt jeg har hørt, skal man ikke blinke meget med øjnene før man går glip af noget. Jeg får det afgjort svært de næste dage.

Mine dagdrømmerier skal jeg i hvert fald nok vente med til jeg kommer hjem :? Hvis jeg kan.

Published by Mette on 07 jun 2009

Hellere må jeg det…

… der er hunde der skal luftes, gulve der skal støvsuges, støv der skal fjernes, vinduer der skal pudses, varer der skal hentes, tøj der skal vaskes, græs der skal slås, mails der skal besvares, en ny uge der skal forberedes, tøj der skal stryges, mad der skal laves  og krydser der skal sættes…

- jeg kan vel li’så godt komme i gang!