Archive for juni 1st, 2009

Published by Mette on 01 jun 2009

Parla con me

Pizza musik… perfekt når dagen sluttes i solen på terrassen med en kold øl og i godt selskab.

Nu er jeg klar til at lægge i seng efter en aften med dejlig mad, latter, kærlighed og gode samtaler. Og klar til en ny kort arbejdsuge.

Det bli’r ikke ret meget bedre!

Published by Mette on 01 jun 2009

En af de dage…

Det har været en af de dage, hvor jeg ikke har kunnet stikke en pind i en l*** uden at ødelægge begge dele.

Værst var, at jeg tabte et glas på gulvet og at en af skårene af uvist hvilken grund havnede i min fod. Heldigvis var Nanna hjemme og mens jeg sad på køkkengulvet og forsøgte at presse køkkenrulle hårdt mod flængen for at få blodet til at stoppe, så gjorde hun rent omkring mig i hvad der nærmest lignede et slagtehus.

Det er ikke uden grund, at der på den blodfortyndende medicin advares mod at gi’ sig i kast med aktiviteter, hvor man kan komme galt afsted. Det er helt vildt som man bløder, når der går hul. Det tog det meste af et kvarter før blødningen var stoppet så meget, at jeg kunne sætte et plaster på…

Nu sætter jeg mig på hænderne resten af dagen OG jeg tænder ikke op i grillen i aften, selvom det ellers var planen - det ender sq bare med, at jeg brænder hele hytten af :?