23. april er Verdens Bogdag – og det fejrer Saxo.com ved at give minimum 20% rabat på samtlige bogtitler i butikken.
Det betyder, at alle, der har lyst til at fylde bogreolerne med nye historier eller fagbøger, fra torsdag 23. april til og med søndag 26. april frit kan vælge mellem samtlige af SAXO.com’s 1,8 mio. bogtitler – og samtidig være garanteret en besparelse på minimum 20%.
Hagrid, Harry Potter, Dumbledore, Hermione, Bent Ole, Viktor Krum og Ron Weasley har fødselsdag - tillykke til både hundene og deres ejere.
I dag er det nemlig to år siden vi fik vores andet og sidste kuld hvalpe. En skøn flok på 7, som alle fik navne fra bøgerne om Harry Potter (undtagen Bent Ole – men det er en helt anden historie).
Fødslen startede lige over midnat, og sidste hvalp tog jeg imod kl. 6.30. Det var en lang lang nat, men med adrenalinet kørende på højtryk føles trætheden ikke. Skulle man have lyst til at følge et kuld hvalpe lige fra parring og til de rejser hjemmefra (plus se en million milliard hvalpebilleder) kan man få sin nysgerrighed stillet her – dagbogen starter nedefra
Klassens tykke dreng og den største hvalp i kuldet fik navnet Hagrid – hvad ellers. Nå okay, måske var Fedtmule passende med det udseende
Han endte med at blive solgt til Island. Og på grund af de meget strenge restriktioner, der er for import af dyr til Island, måtte vi have ham boende, mens han blev gjort klar til at rejse. Jeg havde som nævnt selv taget imod ham da han blev født og derefter taget mig af ham i 8 måneder, så jeg tror godt man kan forstå, at det var en svær afsked… at sætte han ind i en kasse i Kastrup Lufthavn og vide at jeg aldrig så ham igen.
Så er det dejligt, at se sådan en video – og se hvor godt han har det og hvor glad han er.
Men jeg gør det alligevel aldrig igen..!
Stort tillykke til dem alle - jeg håber, de har bragt masser af glæder i deres nye familier.
UPDATE 29.04.09 Jeg er ked af, at jeg har udeladt at Bent Ole, ganske som Karina kommenterer, ikke nåede at blive 2 år. Han blev desværre diagnostiseret med svær epilepsi og måtte aflives i al for ung en alder.
Jeg går ofte i skoven med mit kamera og et spinkelt håb om at komme inden for skudhold af den flok rådyr, som holder til lige ved indgangen til bakkerne. Men endnu er det ikke lykkedes mig at komme tæt nok på.
Til aften så vi ingen overhovedet – og det eneste dyr jeg mødte var det her
- jeg kan ikke li’, når der står store pakker uden for min dør og så ikke kan huske, at jeg har købt noget
Denne gang var det nu min præmie fra Dansk Kennel Klub…
… en mastodont af en bog i stort format og på 1,8 kg med fantastiske foto og tips, der inspirerer til at blive en endnu bedre fotograf.
Bogen er fyldt med flotte farvefotos af Casper Tybjerg, som mange sikkert kender fra TV2 vejret. Jeg vil glæde mig til at dykke ned i den og forhåbentlig lære en masse.
I dag er det allerede sidste dag i min ferie og i morgen indfinder hverdagen sig igen - desværre!
Jeg kunne sagtens bruge flere fridage, specielt når vejret som nu har vist sig fra sin allerbedste side. Dagen skal bruges på at få lavet alle de ting, som vejret bare har været for godt til at beskæftige sig med. Min liste er lang og jo før jeg kommer i gang jo bedre…
I aften skal poden og jeg på en slags virksomhedsbesøg. Vi skal ind bag kulissen hos BioCity Aalborg og se hvordan sådan en biograf drives. Besøget afsluttes med Clint Eastwoods nye film “Gran Torino” – nok ikke en film jeg selv havde valgt at gå ind og se – men jeg er ikke så bange for at følge anbefalingerne, der kommer fra den her kant… jeg før blevet meget positivt overrasket.
Den gjorde indtryk… der var helt stille i stuen, og poden slap både bærbar og mobil, mens vi i aftes så filmen Dig og Mig med Julie R. Ølgaard, Laura Christensen, Neel Rønholt.
Dig og Mig handler om 3 pigers uafhængige historier på tre forskellige tidspunkter i deres liv. Om deres spinkle og skæbnesvangre forhold til kærlighed, og om deres møde, da de står overfor deres livs største udfordring. De tre pigers skæbne bliver uløseligt bundet sammen i deres kamp for kærligheden og livet.
“It is better to die for something, than it is to live for nothing”
Og så er musik og tekst jo også smuk…
Sidder og venter på dig.
Du kommer, du sætter dig ned, ja, ved siden af mig.
Og alting det smelter indeni.
Tiden flyver forbi
Det’ ligesom om der ikke nogen der betyder noget.
Ligesom om at dem der er her allesammen er gået
Dig og mig
Smil fra dine øjne og din mund
Dig og mig
Der er kun os, der findes kun
Dig og mig
Solen farver træerne og dit hår
Dig og mig
Der er kun os der findes kun
Der er kun os tilbage nu.
Sidder, stille og håber kun på at du sku
rykke lidt tættere på og hviske: ‘kom lad os gå’
at hunde kan identificeres på deres næseaftryk på samme måde, som mennesker kan identificeres på fingeraftryk
at hunden har 220 millioner lugtceller
at hundens lugtesans i mæt tilstand er ca. 800.000 gange bedre end menneskets. I sulten tilstand forbedres det med en faktor 3 altså 2.400.000 gange bedre end menneskets
at hunden er i stand til at skelne mere end 2000 dufte på en gang
Himlen var helt urimelig blå og det klædte tjørnen, som lige nu står i sin allerflotteste blomsterpragt.
Formiddagen blev tilbragt i skoven og eftermiddagen i haven. Jeg ved ikke med dig… men kors jeg bli’r træt af så meget frisk luft og sol.
Den rødhårede er vist tilbøjelig til at gi’ mig ret, for hun ligger mæt og tilfreds efter dagens oplevelser og snorker temmelig højlydt i dagens sidste solstråle. Naboens kat levnede hende ikke meget ro til en eftermiddagslur i haven, så hun er vel i underskud
O at være en tøjhund
kysse en blankøjet dreng
bo i hans venlige arme
sove sig mæt i hans seng
Der ligger nyvasket soltørret sengetøj på dynerne, og de indbyder til en tidlig nat - så snart poden er i hus i aften, siger jeg godnat!
Har bare haft verdens bedste dag i dag!!! Mødte f*****Nicolai Kielstrup!! Han er så møøøøg lækker!! Oooooog han kiggede mig lige ind i øjnene og smilede, mens han sagde “du må hygge dig”. Såååå mega lækker
Min jakke bliver ALDRIG vasket igen!
Ja, jeg anede ikke hvem han var, men så fik jeg udvidet min horisont… igen… og det er jo aldrig af vejen!
Jeg er ked af at måtte meddele, at jeg er en af de mange WP-brugere, der har haft uindbudte gæster.
De har lagt et stykke kode på min index.php, som desværre kan risikere at inficere mine gæsters pc’er. Jeg håber, de fleste er godt beskyttet af et ordentlig antivirus- og pestpatrol program, men det vil nok være en god ide lige at scanne din pc, hvis du har været her forbi inden for de seneste dage. Jeg har selv scannet i vildskab.
Her er et link, så I kan læse om fænomenet – det kunne jo være andre end jeg kom i problemer!
Siden skulle være uden “pest” nu, men hvis du alligevel får en “alarm”, så vil jeg stadig gerne have besked!
(Byens bedste sikkerhedsmand, siger det ikke er min skyld!)
Nu tager du dig lige sammen Fru Bech… uanset hvor og hvornår du skal lufte den rødhårede sørger du for at være iført makeup og en anden type påklædning end natbukser og gummistøvler. Man ved jo aldrig, hvornår man møder prinsen og den franske bulldog Berta
… denne gang på cykel lige her bagved… og hvad tror I lige jeg lignede
Jeg har vist desværre har uindbudte gæster på begge mine domæner (og måske på min pc) - og får du en eller anden alarm/fejl, når du besøger mig, så vær sød at lægge en besked!