Archive for april 2nd, 2009

Published by Mette on 02 apr 2009

Der var smukt derude

Torsdagen er meget snart slut – den blev afsluttet på smukkeste vis på toppen af bakkerne!

Vi skræmte en flok rådyr og sad længe i håb om de ville dukke op igen. Det gjorde de desværre ikke men tænk at kunne sætte sig i græsset uden at blive kold… det lover godt for den kommende ferie!

Published by Mette on 02 apr 2009

Utilregnelige tågebanker…

- mon ham Per Fløng ved, hvor godt det passer på mig i dag?

Jeg har sovet rigtigt dårligt og vågnede allerede kl. 4, hvorefter jeg selvfølgelig ikke kunne sove igen. Ikke fordi det var ubehagelige drømme, der holdt mig vågen… snarere tværtimod :?

Skoven kalder på den rødhårede og jeg. Lige nu. Dagens sidste energi skal hives ud - og jeg lover, klokken bliver ikke ret mange i dag,  før jeg ligger under dynen.

Jeg aner ferie forude og jeg glæder mig!

Published by Mette on 02 apr 2009

Hvad mener du..?

Poden kom ned oppe fra sit værelse - lidt skæv i hovedet  – og lod sig dratte ned i en stol.

- Er du sulten? Skal jeg lave noget mad?

- Ja

- Gider du så ikke lave noget salat?

- S A L A T (sagt med vantroen lysende ud af øjnene).  F*** jeg troede, vi skulle ha’ morgenmad!

Det trækker tænder ud med sådan en uge… først to dage på landbrugsskole og så tre koncentrerede dage på HTX. Og efter sådan en sikkert tiltrængt eftermiddags “morfar” kan man godt gå hen og blive lidt rundt på gulvet :)