Archive for marts, 2009

Published by Mette on 19 mar 2009

B-e-g-r-æ-n-s-n-i-n-g

Mon jeg nogensinde lærer det..? :?

gedeost

Published by Mette on 18 mar 2009

Hesten hedder Abildgrå…

Jeg havde helt glemt, hvor meget jeg faktisk holder af at komme i stalden.

Som regel når jeg ikke længere end til parkeringspladsen, men i dag tog jeg mig god tid til at hente poden. Og god tid til at nyde duften af hest og frisk hø. Og lyden af deres stille tilfredse prusten. Her er ikke noget, der haster. Der skal sadles af, strigles, serveres gulerødder og nusses - og det ta’r den tid, den slags skal ta’.

Her vil jeg huske at være noget oftere.

Published by Mette on 18 mar 2009

Must have…

Gucci’en, som jeg købte 1. marts på ebay, er nu på plads på hylden sammen med Clean, Paris, Prada, Vera og alle de andre.

Jeg er ikke et sekund i tvivl – denne lette frugt-/blomsteragtige duft er kommet for at blive, som en af mine absolutte yndlinge! Den dufter helt vidunderligt… Gucci siger af mandarin, bitter orange, viol, brombær, jasmin og cedertræ.

Før købet af denne her, vandt jeg en auktion på endnu en Clean duft, som jeg desværre endnu ikke har modtaget. Jeg har i dag prøvet at kontakte sælgeren og så må jeg se, hvad der sker. Heldigvis drejer det sig ikke om ret mange kroner og med de besparelser jeg har opnået på mine tre andre køb… ja, så har jeg stadig vundet.

Published by Mette on 18 mar 2009

Forårsmorgen…

Forårsmorgen med lys i horisonten allerede kl. 05.30 – sådan en dag er smilet ikke langt væk. 

Published by Mette on 17 mar 2009

Timeout…

Poden kom hjem med bladet “Ansvar” – et debat og holdningsmagasin til forældre i Aalborg Kommune.

Hun trængte mig op i en krog med bladet i hånden og så blev jeg ellers belært

Tegn på at du har fået en normal teenager
1. han/hun sover meget. Er træt og til tider meget ugidelige
2. han/hun har stor og/eller skiftende appetit
3. han/hun bliver meget diskussionsivrig og gør oprør mod autoriteter
4. han/hun bliver meget opmærksom på sin egen krop og sin rolle blandt vennerne
5. han/hun har hidtil ukendte humørsvingninger

Så ka’ jeg læ’r det ka’ jeg..! :?

Published by Mette on 17 mar 2009

Der blæst’ en vældig vind den daw ud fra vest

Solen vælter ind af stuevinduet og afslører nådesløst, hvor støvet ligger og hvor striberne på vinduerne er. Desuden kan jeg se, at den rødhårede ikke har tørt fødderne ordentligt sidst hun var i haven…

Ellers er det vist ordet blæst, der bedst beskriver vejret. Her højt oppe mod nord er det noget, der ligner pelikan-styrke og der er ikke den mindste lille bakketop, der kan gi’ bare en smule læ for vinden ude fra Vesterhavet.

Havde jeg haft en bil var vi kørt derop… til Vesterhavet! Det eneste rigtige sted at være sådan en dag. Med hund og i varmt tøj og gummistøvler. Jeg ville gi’ højre arm for en times travetur i sandet og bagefter vende næsen hjem til et varmt bad og en god kop kaffe :)

Jeg er nem at glæde. Eller noget..!

 Billederne er fra arkivet og er taget
netop sådan en dag for et par år siden.

Published by Mette on 17 mar 2009

Ekstern hukommelse

Er det mon bare min skærm, der ser sådan ud…

… gule lapper i trængsel!

Published by Mette on 16 mar 2009

Værktøjskassen

DR1 har lanceret et nyt gør-det-selv program og jeg satte mig forventningsfuld til rette, i håb om at få udvidet min horisont på det område. En tiltrængt udvidelse..!

En pudsig fætter ham Carsten… men jeg fik da lært at male flammer på mit køleskab og pudse støvler ved hjælp af boremaskinen :?

Godt så..!

Published by Mette on 16 mar 2009

Frue i Paris, rejekælling eller lyk’lig gris

Hvad vil du være når du blir stor?
kattekonge, kejser eller klodsmajor?
Kagekone, rejekælling, nissemand?
Løvetæmmer, kræmmer, muffedissemand?
Nattevægter, skattemægter, brillemand?
Rotteplager, pottemager, spillemand?
Herremand i Herning eller frue i Paris?
Næ, jeg vil være lyklig og glad som en gris!


Halfdan Rasmussen har skrevet visse-vasse-verset. Grisen Gertrud er min.

Published by Mette on 16 mar 2009

Det havde de ikke behøvet

Så røg der overskydende skat på kontoen. Og 2 kr. retur i arbejdsmarkedbidrag :?

Sidstnævnte kunne de nu godt ha’ beholdt for min skyld!

Published by Mette on 15 mar 2009

Fri weekend

Mens jeg traskede afsted i skoven, gik jeg og frydede mig over, at jeg i dag har fundet ro og glæde ved at være delemor – vel at mærke også i de weekends, hvor poden er hos sin far.

Det første lange lange stykke tid synes jeg, det var helt forfærdeligt, når hun drog afsted med tasken over skulderen fredag efermiddag. Jeg havde svært ved at finde ro og synes jeg mest af alt brugte mine weekends på at vente… hvad jeg ventede på fandt jeg aldrig helt ud af.

Jeg havde ikke levet alene i 17 år og jeg antager, at det ta’r tid at vænne sig til igen. Jeg mener… selvfølgelig kræver det tilvænning! Det ville vel være meget mærketlig andet.

I dag trives jeg med det. Jeg kan boble helt over ved tanken om, at jeg hver anden weekend er fri til at gøre lige nøjagtig, hvad der passer mig, uden at skulle tage hensyn til andre end den rødhårede.

Jeg er herre i mit eget liv..! Jeg klager ikke!

PS: og så glæder jeg mig i øvrigt til hun vender hjem igen mandag :D

Published by Mette on 15 mar 2009

Ud… det kom jeg!

Det kneb lidt med at finde foråret…

Men det varer ikke længe, for der var lys, varme og briste færdige knopper, som bare mangler et par dage magen til denne .

En enkel mariehøne, et øde andehus og en myretue med stor arbejdsiver.

Og mudder, pløre og snavsede hundepoter.

Published by Mette on 15 mar 2009

Ud… dét skal jeg!

Jeg er ligeglad med at DMI siger tåge og småregn i Nordjylland. Min lille plet på jorden har smukt vejr, solen er ved at bryde frem og her er ingen vind.

Lige vejr til et par timer i skoven med hund og kamera… hvis ikke det var for det faktum, at den ene af mine gummistøvler revnede i bunden i går.

Alternativet til våde strømper er et par støvler som jeg véd, skaver et grimt hul bag på benet… eller at svuppe rundt i podens røde gummirøjsere str. 41…  eller måske kan en gang gaffatape måske få de gamle til at holde et par timer :?

Hmmm, ælle bælle!

Published by Mette on 15 mar 2009

IT-Factory er sat til salg…

- eller i hvert fald resterne af det.

Lauritz.com sælger effekter fra boet efter IT-Factory. Her er alt fra dyr dyr kunst, til termokander, møbler, elektronik og kurve med kabler.

Her er mange smukke ting – men jeg må hellere sætte mig på mine hænder, så jeg ikke “kommer til noget”, for det overstiger langt hvad min pengepung formår.

Published by Mette on 14 mar 2009

Johansson og havfruen

Man er noget bekymret i turistforeningen for, hvad der sker, når man for en stund fjerner Den lille havfrue fra sin plads på Langelinie og låner hende ud til verdensudstillingen i Kina.

Jeg kunne godt komme på et enkelt forslag, som kunne være en glimrende erstatning.

Forestil dig bare at dette motiv i tusindvis af japanske kameraer ;-)

Og ham kender jeg… :?

Flere ord er vist overflødige. 

« Prev - Next »