Archive for marts 6th, 2009

Published by Mette on 06 mar 2009

Dogdating

Viktors “far” ringede… om Arabella måtte komme ud og lege!

Den rødhårede og jeg blev afhentet ved bagdøren og vi satte kurs mod den lokale hundeskov. Jeg lagde mærke til, at der nu er lavet fin skiltning, som viser op til det indhegnede område. Om det var derfor, der var flere hunde i skoven skal jeg ikke kunne sige, men i hvert fald var der en 6-7 legekammerater i alle størrelser.

Specielt én gjorde indtryk – ja, ikke hunden men ejeren. Holddaop han var sød.
(hunden var en franskbulldog med navnet Berta – og ganske sød også)

Jeg skal vist til at noget mere i hundeskoven :?

Published by Mette on 06 mar 2009

Amatør renseri

Torsdag i sidste uge indleverede jeg et uldtæppe til rens. Her i byen sker det via den lokale skoforretning, hvor Dronninglund Renseri så en gang ugentligt henter og bringer.

I går ville jeg så afhente tæppet igen. Der var ingen pris på og der blev derfor ringet til renseriet

Jamen det kostede ikke noget. De havde nemlig ikke turdet gøre noget ved det!!!
Fordi der på mærkaten bagpå tæppet stod “Professionel tæpperens”

Ja. Og. Var det ikke netop dét, jeg havde leveret det ind til???

Spøjst synes jeg.

Nu prøver jeg i næste uge at aflevere det inde i Aalborg. Måske er de professionelle :-)

Published by Mette on 06 mar 2009

Weekend forude… allerede

Så er der meget snart gået en uge. Igen. Og en forholdsvis stille en af slagsen. Privat i hvert fald.

Jeg er ret godt tilfreds med stilheden. Jeg bliver så forbandet træt af de evige op og nedture min hverdag ellers har bestået af længe. Jeg trænger til en periode, hvor der bare er… stilstand! En periode hvor jeg ikke skal noget, hvor jeg ikke skal præstere noget og hvor jeg ikke behøver bekymre mig om og tage stilling til… noget som helst!

Sidste weekend var der knald på og jeg var stort set “på” heletiden – denne weekend skal jeg ingenting - absolut ingenting - bortset fra at hygge mig med poden og den rødhårede. Det er meget velkomment.

… måske hiver jeg stikket til telefon og computer ud weekenden over for at være sikker på, at det forbliver sådan. Men også kun måske!

Blomsterne står i en vase i min stue