Archive for marts 1st, 2009

Published by Mette on 01 mar 2009

Hov..!

Jeg “kom til” at byde på denne her Gucci Eau de Parfum II på ebay – og vandt!

Så den er nu på vej over Atlanten til Vodskov sammen med endnu en Clean Ultimate, som jeg er blevet meget glad for.

Det var egentlig noget andet, jeg var på udkig efter, men så fandt min næse denne lyserøde drøm blandt Matas’ testere. Ahhhhh hvor den dufter… af sarte blomster og sommer på solvarm hud.

Jeg er helt sikker på, at den bliver ganske uundværlig som sommerduft og et velkomment alternativ til min YSL “Paris”, som jeg jo ellers elsker.

Nanna var ganske enig med mig i det med uundværligheden, så jeg bød på en af de store.

Tøsepigebørn bruger jo deodorant og parfume som om det var badevand! Og helst mors :?

Published by Mette on 01 mar 2009

Så blev det marts!

I dag starter foråret… i følge kalenderen!. Om vejret så også er med på den, er jeg ikke helt så sikker på.

En ting er dog ganske vist: på denne første forårsdag har min storesøster Marianne fødselsdag. Stort tillykke til hende. Det betyder, at søndagen skal tilbringes i familiens skød og det glæder vi os altid til.

Hav en rigtig dejlig søndag derude!