Nu har jeg nummerpladerne… så mangler jeg bare bilen

De lå i grøften lige bag mit hjem og dem vil politiet garanteret gerne have igen, mon ikke!

For søren… vi er færdige med at spise, der er vasket op og solen skinner stadig.

Jeg tror, den rødhårede og jeg vil traske en tur i bakkerne i det dejlige vejr og nyde, at det nu er længe lyst. Og så hjem til en kop kaffe og en god film… på det nye tv

Det gider jeg nemlig godt..!

Jeg læste et indlæg på Leif Carlsens blog: “Er du en skaber eller dræber af energi“. På Leifs blog handler det om nærvær/engagement eller mangel på samme under møder på jobbet. Nu er jeg ikke i en jobfunktion, hvor der holdes særligt mange møder, men jeg synes i høj grad også det er en problematik, jeg oplever i det private.

Det er ikke ret meget, der kan gøre mig i dårligere humør end at “samtale” med et menneske – det være sig face to face, i telefon eller chat – og jeg så kan mærke, at vedkommende har alt muligt andet for eller på anden måde ikke er nærværende.

Det irriterer mig grænseløst og… ja, dræber min energi. Hvorfor ikke bare sige: “Ved du hvad Mette, det passer mig dårligt at snakke lige nu. Kan vi ikke tage den samtale en anden dag?”.

Det andet er møg uopdragent. Squ..!

Bilka havde tilbud på det fjernsyn, jeg har kigget på – eller dvs. det jeg har fået een til at kigge på, een som ved hvad det drejer sig om.

Det var sat 1400 kroner ned, så idag skulle det være. Jeg havde jo drømt om, at det skulle være hvidt i min hvide stue – men jeg måtte  bide i det sure æble og gi’ ham ret… det er langt flottere i sort (men lad endelig være med at fortælle ham det).

Ikke nok med det er sort, det blev også et helt andet mærke og selvfølglig nogle hundrede kroner dyrere. Er det ikke bare typisk

Eller er der ikke noget med, at man har et standpunkt indtil man tager et nyt?

(og så har jeg et 28″ Phillips til salg for ganske få penge, mod man gider hente det i Vodskov)

Poden er på landbrugskole og jeg var ærlig talt lidt spændt på, hvordan det skulle gå. I vanlig teenagestil var der jo både det ene og det andet i vejen inden dagen oprandt… men kl. 14 ringede hun og kunne på det  nærmeste ikke trække vejret af bar begejstring.

Hun havde passet både kalve og kaniner – og i morgen står den på pasning af pattegrise og traktorkørsel. Stik mod hvad man ellers skulle tro, når man ser hende, er hun jo bestemt ikke bange for at komme til at lugte af dyr eller få lort på støvlerne. Og jeg er helt sikker på, hun nyder de her par dage, hvor der er mulighed for at få nogle oplevelser, som under normale omstændigheder ikke er tilgængelige.

Hvem ved – måske er det ligefrem landmand hun skal være.

Her er hun med kalv nr. 541 – som hun straks døbte Lotte – og dens pasning var bla. hendes opgave for i dag! (mobilbillede)

PS: Og så var vi til skole-hjem-samtale! Ingen problemer… sød, social, velbegavet – meeeeen for tilbageholdende i timerne! Den sang har vi hørt i 8 år nu og jeg tror ikke, man kan tvinge hende ud af posen. Desværre. Hendes skriftlige karakterer er super flotte – men hun halter i de mundtlige. Ene og alene af den grund, at hun ikke markere sig!

Moderen lærte det heller aldrig… selvom nogen granteret vil nægte at tro, at jeg nogen sinde har været stille

Når skovbunden ser sådan ud… 

… og man samtidig møder den første citrongule sommerfugl, så kan foråret for pokker vel ikke være langt væk!

Jeg havde jo så min opera debut i dag.

Vi så Madama Butterfly fra Metropolitan Opera i New York og jeg må tilstå, at det var en oplevelse af de store.

Betagende… tror jeg er ordet.

Betagende var især dukken, som i 2. akt spillede Madama Butterflys 3 årige søn. Ført af ikke mindre end tre “puppeteers” var den utroligt levende og udtryksfuld.

Dukkeførerne kom fra “Blind Summit Theatre” og de evnede lynhurtigt, at blive ét med baggrunden, så man udelukkende så dukken.

Også scenografien er værd at fremhæve. Utrolig enkel, hvilket gjorde handlingen meget intim og intens.

Jeg har ingen som helst grundlag for at vurdere operaen som sådan – det er ikke lige den type musik jeg henter på iTunes – men derfor kan jeg alligevel godt synes, at det som helhed var en stor oplevelse.

Og så fik jeg også prøvet det..!

-eller noget der ligner!

En af de hjemmesider jeg er webmoster på, har sørme haft besøg – og ikke af den velkomne slags

Mærkværdig fornøjelse at ha’, hvis du spø’r mig!

Heldigvis har jeg altid en backup liggende på min pc, så det var intet problem at bringe orden i tingene igen. Men mon ikke jeg gjorde klogt i at skifte password?

Hellere må jeg det!

Det er en af de dage, hvor det mentale overskud  er på lavpunktet. Ja, vel nærmest ikke-eksisterende.

Jeg kan stadig blive så uendelig træt – mentalt. Nogle gange fordi jeg har været for meget “på” eller været omgivet af for mange mennesker. Men i dag… bare fordi det er en af de dage.

Jeg har en aftale i aften… men spørgsmålet er, om jeg ikke for alles skyld er nødt til at melde afbud. Heldigvis er det mennesker, der kender mig, så jeg har lov!

Jeg trasker lige en tur ud i regnen med den rødhårede - måske kan det blæse den dårlige luft ud.

Ellers er jeg tilbage for fuld styrke i morgen – heldigvis!

Søndag venter en helt ny og anderledes oplevelse.

Jeg har fået invitation til at komme i operaen og se Puccini’s Madame Butterfly.

Nagasaki omkring år 1900.

Den amerikanske løjtnant Pinkerton har købt et landsted, hvor han har installeret geishaen Madame Butterfly. Pinkerton har kun giftet sig med Butterfly for sin midlertidige fornøjelses skyld, mens han er udstationeret i Japan.

Da han efter flere års fravær kommer tilbage til Japan venter der Butterfly en frygtelig overraskelse…

Jeg har aldrig set opera, så jeg er ærlig talt lidt spændt på om det fanger… og ikke mindst om jeg forstår!

På denne triste regnfulde lørdag er det eks-pap-barnet Camillas 19 års fødselsdag.

Stort tillykke til hende!

De 7 dødssynder er blevet til 3 i min lille verden i dag

sladder - misundelse - smålighed

Desværre har jeg en kollega, der besidder alle tre ting… ubehageligt ikke at vide, hvem det er!

Men det gider jeg nu ikke bruge weekenden på at irritere og ærgre mig over! Blot må jeg konstatere at ikke alle er, hvad de udgiver sig for

Jeg ved egentlig ikke, om jeg ønsker at høre forklaringen…!

… et af de mere ildelugtende af slagsen. Den kører rundt uden for podens værelsevindue lige nu, og jeg skal hilse at sige, at det ikke er populært

I næste uge bliver hun måske selv chauffør på sådan en traktor. Der er “brobyggerdage” i Nordjylland og ungerne skal ud og stifte bekendskab med de ungdomsuddannelser, der har deres interesse. Nanna skal på HTX i tre af ugens dage, og hun har så valgt  landbrugsskolen de to sidste. Der skal køres traktor, malkes og passes både høns og smågrise. Hun glæder sig uden tvivl.

Ordveksling før aftensmaden i går

- er det egentlig ikke til frikadeller, du plejer at drikke øl?

- jo det er det da.

- skal du så ikke ha’ det i dag?

- ???

- så vil jeg nemlig gerne have et glas cola til!

Aha… det var der skoen trykkede!