Archive for februar 14th, 2009

Published by Mette on 14 feb 2009

Vi gik i hundene

En herlig dag i godt selskab er ved at være slut.

Der blev snakket, hilst og delt knus ud til mennesker, jeg ikke har set i 100 år – næsten – og der blev klappet hunde i alle størrelser og aldre.

Men det var også en lang dag – og nu er jeg altså færdig som sanger. Resten af aftenen bliver på langs på sofaen med en god film på DVD’en

Published by Mette on 14 feb 2009

Ud og se…

Lørdagen skal bruges i Fredericia med at kigge på hunde til Dansk Kennel Klubs internationale udstilling.

Den rødhårede bliver hjemme. Selvom jeg synes hun er verdens smukkeste, så deler dommerne ikke  min smag. Hun er simpelthen for klejn, trods det at hun med sine 47-50 kg. sikkert synes rigelig stor for nogen. Men måle sig med de store tæver, kan hun altså ikke!

Det gør ikke noget – vi synes heldigvis, hun er i verdensklasse ;-)

Jeg bliver hentet lige om lidt… hav en god lørdag!