Archive for februar 10th, 2009

Published by Mette on 10 feb 2009

Her arbejdes…

Der skal afleveres i morgen – opgaven er en større bograpport, og der arbejdes med Jan Guillou’s roman “Ondskab” og filmen af samme navn - og selvfølgelig færdiggøres der i sidste øjeblik. Intet nyt under solen :?

Jamen altså, jeg genkender det skam godt, og derfor hører hun heller ikke brok fra den her mor. I denne omgang.

Poden skribler på livet løs… teksten sendes videre til mors bærbare, hvor opgaven tjekkes inden vi i fællesskab ”layouter” – vi samarbejder på livet løs og forhåbentlig bliver vi færdige inden sengetid.

.

Published by Mette on 10 feb 2009

Ikke én…

Jeg kan se dem alle steder rundt omkring i haverne… men ikke én eneste lille forårsbebuder stikker hovedet op i min have. Jeg vidste det faktisk godt - boede her jo også sidste år ved denne tid – men havde glemt det igen og derfor ikke fået købt og sat løg, mens tid var.

Nå øv, men til efteråret Fru Bech… så tager De dem lige lidt sammen ikke?

Til gengæld er alle fuglenes tabte frø vel snart klar til at spirre… mon jeg til sommer har meter høje solsikker lige foran terassen :?

.

Published by Mette on 10 feb 2009

Sluk lyset…

Det skulle være så hyggeligt og give så god samvittighed… så det må vi hellere :-)

Klik på billedet og tilmeld dig..!

.