Published by Mette on 14 jan 2009
Så svar dog…
Monstro poden har begge arme i gibs, siden hun nu på 2. dag ikke svarer på hverken mine eller sin fars sms’er?
Nå, så galt er det såmænd nok ikke – det kan jo også bare være, at de er uden for mobildækning – men tanken med de brækkede arme kunne da godt falde mig ind, for de der teenage-poder bevæger sig absolut ingen steder uden deres mobil og den bliver stort set tjekket hvert 5. minut…
Nu vil jeg tørne ind – jeg er brugt i bund og ser meget frem til den forlængede weekend, der ligger forude.
UPDATE
Der kom svar sent i aftes. Hun havde ikke brækket begge arme. En hudafskrabning ned over ansigtet var eneste synlige skade og det kan vel ikke være den, der har forhindret hende i at sms’se
Og så var hun blevet god – eller faktisk mega god – til at stå på alpinski!
.










