kl. 4.40 ringede vækkeuret til morgen… 4.40 - det er dæleme tidligt, selv for mig!

Poden skulle afsted på ski-lejrskole i Norge, og mødetiden ved Colorline terminalen i Hirtshals sagde 7.15. Men der var, i modsætning til på en hverdag, ingen som helst problemer med at få hende op :-)

Det er hendes første gang på ski, så jeg er meget spændt på at høre, hvad hun synes.

Jeg levede i flere år sammen med en nordmand (i mine meget unge dage), så jeg har været en del på ski – uden nogen sinde at komme til at brænde for det – måske fordi jeg var ganske håbløs til det (iflg. samme nordmand) :?

Jeg håber, hun synes det er sjovt og at hun kommer helskindet hjem. Men om ikke andet, så er de 33 unger afsted og skal klare sig selv i 6 mands hytter – overlevelsestur kalder Jesper-lærer det – så alene det bliver vist en sjov oplevelse!

Ellers skulle jeg tage meget fejl…

Austlid Hytter

.