Archive for december, 2008

Published by Mette on 20 dec 2008

Kratlusker

For at holde den rødhårede inde har vi hængelås på vores havelåge og en hæk, der er 180 cm høj. Hængelåsen blev i efteråret flyttet til podens skab på rideskolen og havelågen har derfor stået ulåst…

For nogle måneder siden fandt jeg så nedtrådte cigaretskodder på min terrasse :? Mystisk da vi ikke er rygere og heller ikke havde haft besøg af rygere. De blev fjernet og så tænkte jeg ikke mere over det. Men da det gentog sig et par gange, blev der investeret i en ny hængelås og jeg har ikke fundet skodder siden!

Jeg havde lykkeligt glemt alt om den historie indtil i aftes, hvor Arabella reagerede med sin dybe brummen på noget udenfor. Selvom det var mørkt kunne jeg tydeligt se, at der stod en fyr uden for vores have og glodede hæmningsløst ind på os – og selvom det må ha’ været tydeligt, at vi havde set ham, blev han bare stående.

Nu er det jo ikke ulovligt at stå der, så jeg vippede bare persiennerne og strøg ovenpå, blot for at se ham slukke sin smøg og luske af!

Det er godt jeg har en stor hund, ellers havde jeg bestemt ikke været tryg ved situationen.

Men hund eller ej… ubehagelig er det!

skodder

.

Published by Mette on 19 dec 2008

Facebook

facebook_logoJeg har nedlagt min facebook profil. Jeg fandt aldrig helt ud af formålet med den.

Jeg havde lokaliseret og fået kontakt med de mennesker, jeg ønskede fra min “fortid” - og ud over det, har jeg ikke fundet noget at bruge Facebook til.

Men så har jeg prøvet det – og man skal jo ikke afvise noget, man ikke aner hvad er.

Vel?

 

 

.

Published by Mette on 19 dec 2008

Ventetiden er snart forbi…

- julen er lige om hjørnet, og der er lange skønne fridage i udsigt for både Bech Sr. og Bech Jr.

Faktisk holder vi ferie begge to helt frem til 5. januar og vi skal hygge os skal vi… sove længe (så længe det nu kan lade sig gøre), tøffe rundt med morgenhår og i nattøj til langt op af formiddagen, vandre skoven tynd og i øvrigt lave så lidt fornuftigt som overhovedet muligt. Ja… og så skal vi selvfølgelig holde juleaften og 1. juledag i familiens skød.

Først skal vi dog lige have weekenden overstået… en weekend (forlænget til mandag), hvor Nanna skal være hos sin far. Men så har jeg hende tilsyneladende også i 14 dage derefter – hendes far har i alt fald endnu ikke ytret ønske om at se hende yderligere i julen eller til nytår :?

Julekortene er postet – de ser således ud – mere kreativ var jeg ikke i år! Men det er vel også tanken der tæller, ikk’?

julecollage

De sidste julegaver er på plads og det er lykkedes at finde både “Gældssanering” og Fred i verden” – i min alternative version ;-)

Så nu kan det så godt blive jul for min skyld. Jeg er klar.

.

Published by Mette on 18 dec 2008

Noget rigtigt ØV…

:evil: – det er helt ærligt et rigtigt møg tema, jeg har valgt mig til den her blog.

Den nye “trådede kommentar” funktion, der er en del af den nye 2.7 version fungerer ikke, og så havde jeg fundet det fineste “let-it-snow” plugin, der kunne julepynte lidt her på siden… det fungerer heller ikke! Anita sendte mig et plugin, der skulle give en masse flere smilies… du’r ikke - og hendes spamord plugin du’r heller ikke! På mit tema vel at mærke!

Nå øv… måske skulle jeg bruge juleferien på et redesign og så bygge oven på et tema, hvor tingene fungerer, f.eks. WP Default :?

.

Published by Mette on 18 dec 2008

Mænd der hader kvinder

salander1

En af de film jeg ser meget frem til at se i det nye år, er filmatiseringen af Stieg Larssons “Mænd der hader kvinder“. Stieg Larssons Millennium-trilogi hører til blandt mine absolut favorit bøger og jeg glæder mig meget til, at møde Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist i Niels Arden Oplevs filmatisering. Bøger som jeg i øvrigt har “tvunget” andre til at læse… med held ;-)

Den tidligere direktør for Vangerkoncernen, Henrik Vanger, hyrer Mikael Blomkvist, journalist ved tidsskriftet Millennium, til at skrive sin slægts historie. Blomkvist påtager sig modvilligt opgaven, og til sin hjælp får han Lisbeth Salander, en umyndiggjort ung kvinde, tatoveret og piercet, en fantastisk researcher og landets bedste hacker. Sammen graver de dybt i familien Vangers fortid og møder en mørkere historie, end nogen af dem havde kunnet ane.

Filmen har premiere den 27. februar – dén aften er plottet i kalenderen og reserveret til bif-tur.

.

Published by Mette on 17 dec 2008

Blodhunden fra Italien !!!

- de kan sørme selv være blodhunde på TV2…

Det er en stor fin Dogue de Bordeaux han. En “rødhåret” såmænd :-)

blodhund

Dårligt research TV2 – vil du se klippet er det her

.

Published by Mette on 16 dec 2008

Den svære journal

Jeg fik udleveret min journal fra Trombosecenter Aalborg hos min egen læge i dag – men man skal vist mindst have den lille latinprøve for umiddelbart at forstå den:

  • venstre underekstremitet
  • indlægges initialt
  • ultralydsverificeret dyb venetrombose og bilateral central lungeemboli CT-verificeret
  • faktor V Leiden, Lupus antikoagulans, beta-2-glycoprotein, I-antistof, Cardiolipin-antistof og fibrinogen
  • marginalt forhøjet homocystein

Jeg har googlet mit til det meste og fundet frem til at jeg er “ret” normal ;-) Ingen af de blodprøver der allerede er taget, viser noget unormalt og der er ingen familiær disposition. Jeg mangler stadig svar på 3 blodprøver og afhængigt af, hvad de viser, skal de evt. gentages efter jeg er taget ud af AK-behandling. Udover de 3 manglende svar er jeg så færdigudredt. Selvom man ikke kan give en entydigt begrundelse, er det alligevel rart at få udelukket en masse ting.

Min egen læge gav mig en 50-50 chance for at slippe for at skulle være i livsvarig Marevan behandling.  Fordi det har været meget omfattende/alvorligt, kunne jeg fornemme, at det nok var den livsvarige behandling, hun ville foretrække  - men det er noget, der bliver taget stilling til på hospitalet.

.

Published by Mette on 16 dec 2008

Klar til aflevering…

De gyldne dråber har trukket en måneds tid 2-3 måneder på appelsin, anis og rosiner, den er filtreret og hældt på en smuk flaske – så håber jeg bare at den også smager af… jul! Og bliver vel modtaget, der hvor den nu skal hen ;-)

julesnaps

.

Published by Mette on 16 dec 2008

Betænksomhed der glæder…

Et eller andet jeg gøre rigtigt, siden jeg kan sidde her i dag og føle mig særdeles privilegeret over at være omgivet af mennesker, der kerer sig om mig.

På min fødselsdag kom én hjalp mig ud af en klemme, én overraskede mig med sit besøg og til morgen steg min syge makker ud af sin seng for at køre mig på arbejde – fordi vi havde en aftale! Havde han ringet kunne jeg sagtens have taget bussen – men det synes han åbenbart ikke!

Det varmer i min lille verden, hvor den slags betænksomhed tidligere har været ganske uvant. 

.

Published by Mette on 15 dec 2008

Med Metrobus 1

Fridag. De sidste julegaver skulle klares.

Buschaufføren var af “anden etnisk herkomst” og startede med at meddele mig, at jeg var nødt til at vente på næste bus… inden jeg ærgrede mig alt for meget lyste han op i et stort smil. Han havde taget r**** på mig og morede sig kongeligt. Han synes så ikke, jeg skulle betale for turen, men jeg var nødt til at sætte mig helt oppe på forreste sæde, så jeg hurtigt kunne klippe, hvis der kom kontrol.

Okay med mig!

Hvad jeg ikke lige have forudset, var en 20-25 minutter lang samtale med en mand, der snakkede temmelig gebrokkent dansk og på sin egen smilende og charmerende måde fik pumpet mig for alskens oplysninger: bopæl, alder, ægteskabelig status, job, løn osv. uagtet at bussen ind mod Aalborg blev fyldt med folk.

Gad vide om han havde friet til mig, hvis jeg skulle have været med ret meget længere :?

Han kørte også bussen hjem – man da måtte jeg slippe et klip og han måtte nøjes med et smil.

.

Published by Mette on 14 dec 2008

Jeg er kommet videre…

- men det gav alligevel grimme associationer da Nanna skulle passe sin fars hund i aftes fordi han skulle til herrejulefrokost. Det var nemlig selv samme julefrokost sidste år, der difinitivt satte punktum for vores ægteskab. Det var ikke udelukkende derfor… bruddet var sikkert kommet alligevel - men før den, havde vi en lille bitte chance for overlevelse - ikke efter!

Jeg ER kommet videre og jeg gider ikke beskæftige mig med ham mere – men tanken om de dage, alle løgnene, tillidsbruddet og de sms’er, der tikkede ind fra hans frille, kan stadig få det til at vende sig i min mave.

.

Published by Mette on 14 dec 2008

Host host

Lige så fin dagen var i går, lige så træls har natten været…

Jeg hoster og hoster og hoster – og har stort set ikke sovet hele natten. Oven i hatten har jeg hostet mig til et “hold” mellem ribbenene i den ene side, så nu gør det squ også ondt at hoste :-( meget ondt faktisk!

.

Published by Mette on 14 dec 2008

WordPress 2.7 “Coltrane”

Så har også jeg været i maskinrummet og fået opdateret til 2.7.

Det kan ikke ses her, men det kan det i allerhøjeste grad uden bagved. Når man lige har være omkring alle menuer er det faktisk både nemt og betydeligt mere overskueligt end tidligere.

.

Published by Mette on 13 dec 2008

Dem skulle der være flere af…

Benene er smækket op over sofaryggen… en dejlig dag er ved at være slut.

En af de bedre fødselsdage jeg har fejret i mange år faktisk.

Dejlige gaver, dejlige gæster både de, der bare dumpede ind og de, der var inviteret, masser af kram, hilsner fra nær og fjern - herinde, via mail, snail mail og sms… 1000 tak!

Det er ikke så ringe, at bliver 46… trods alt!

.

Published by Mette on 13 dec 2008

Lykkens pamfilius

Der er simpelthen dage, hvor jeg ikke kan stikke en pind i en lort (undskyld udtrykket) uden at ødelægge begge dele… sådan en dag havde jeg i går!

Jeg havde fået en opskrift på en kage af en kollega – en idiotsikker kage vel at mærke! Problemet var blot, at der ikke var taget højde for, at det var mig, der skulle lave den. “Mette-sikker” var den ikke – og endte op med at være ca. 2 cm høj!!!!  Om min springform simpelthen er for stor eller om opskriften er for lille, skal jeg ikke kunne udtale mig om – men i hvert fald blev jeg nødt til at ty til bageren…

Nu er det jo ikke særligt nemt, at fragte en lagkage hjem på cykel – men hvad gør det, når man nu er en lykkens pamfilius og kender en fyr, som tilbyder at køre fra Klarup til Vodskov for at hjælpe mig til bageren. Du er squ en skat… 1000 tak! (og så fik jeg mig også et fødselsdagskram i en varm favn – ikke dårligt… slet ikke dårligt. Flere af dem tak :) )

Nu kan de bare komme an de gæster – her dufter af nybagte boller, lagkagen er på køl og kaffen er klar.

.

« Prev - Next »