Skrevet af Mette, lørdag 20. december 2008 kl.22:11
Duften af rent
Mens Mads Larsen og Evander Holyfield slås i mit fjernsyn (dog ikke mod hinanden) har jeg været på shopping i USA.
Jeg har købt Clean parfume på ebay. Det skulle prøves… ikke parfumen altså, men at handle via ebay. Flasken indeholder 60 ml. og koster i Danmark kr. 650,00 + kr. 40,00 i porto. På ebay har jeg betalt kr. 261,00 inkl. forsendelsesomkostninger fra USA.
Besparelse kr. 429,-
Sådan et regnestykke kan jeg ret godt li’!
Lykkes det at få varen til Danmark uden store problemer og uden toldvæsenet skal have deres store snude i pakken, er det ikke sidste gang, jeg har kigget ind i den shop.
PS: Mens jeg har været i USA har Mads Larsen vundet sin kamp og nu venter vi på at Evander Holyfield skal i ringen. Det ligner lidt en ulige kamp, som mellem David og Goliath, for den der russer er denondelyneme stor.
.
Tags: duft







Rikke skrev den lørdag 20. december 2008 kl 22:37 #
Altså Mette. Du gik jo virkelig glip af noget godt, ved at glo i computeren i stedet for på den kamp. Mads er fantastisk
Men hver gimpe sin fornøjelse
Håber parfumen bekommer dig vel, når den altså når frem !
Knus og fortsat god weekend
Svar
Mette skrev den lørdag 20. december 2008 kl 22:43 #
Jamen jeg så da kampen Rikke, med det ene øje… jeg kan sagtens være i både USA og Zürich på samme tid
og du kan da roligt regne med at jeg sidder klar, når der er udsigt til lidt bar mande hud
Knus og selv fortsat god weekend.
Svar
Jens Larsen skrev den søndag 21. december 2008 kl 16:38 #
Skal du have et eller andet gennem tolden i DK uden at betale ved kasse 1, så skal du sørge for at forsendelsen sendes som “brev”. Alt andet åbnes og fortoldes.
Svar
Stine skrev den søndag 21. december 2008 kl 18:41 #
Sikke dog en god idé at kigge på Ebay efter den slags. Jeg har købt hæklenåle, creme og cashmeretrøjer på Ebay, uden at betale told. Tak til Jens for tippet med “brev”, det er hermed noteret
Jeg håber de skønne dråber når godt frem.
Svar
Mette skrev den søndag 21. december 2008 kl 19:35 #
Hmmm, det bliver spærndende, hvad jeg ender op med at skulle betale så… det fremgår nemlig ingen steder om det er sendt som brev eller som pakke.
Ellers tak for tippet Jens, det skal jeg huske til næste gang!
Svar
Et øjeblik… | 429 kr. sparet!!! skrev den onsdag 31. december 2008 kl 09:16 #
[...] “Clean Ultimate” ankom i dag. Og uden toldvæsenet havde haft næsen i [...]